Connery

Trailer til Grand Theft Auto 6: GTA VI tager os tilbage til Vice City

GTA VI udgives i 2025!

Trailer til GTA VI er langt om længe landet, og fans, som har ventet siden 2013 på et nyt kapitel af Grand Theft Auto kan nu endelig begynde at finde controlleren frem!

Et tidligt leak af den længe ventede trailer fra en nu slettet X-konto har gjort, at Rockstar Games har debuteret med deres trailer til GTA 6 før tid - de har reageret hurtigt og vi har fået indblik i det nye kapitel før tid.

Det klager vi ikke over!

Traileren giver os mange af de detaljer omkring GTA VI, vi har ønsket at få i årevis - vi har fået bekræftet, at selve omdrejningspunktet i det sjette kapitel foregå i gode gamle Vice City, som vi kender fra gode gamle Grand Theft Auto: Vice City fra 2002.

Vi får også en kæmpe nyhed: GTA VI introducerer den første kvindelige spilbare karakter nogensinde!

GTA VI giver os nogle solide Bonnie og Clyde-vibes, hvor vi følger protagonisten Lucia, som fremvises i en klassisk fængselsdragt i starten.

Ud fra traileren ser det ud til, at hun er nyligt løsladt og skal direkte ud fra Hotel Tremmely og på gaden for at lave kriminalitet med sin kæreste. Selve beskrivelsen af spillet fra Rockstar Games’ egen pressemeddelelse lyder som følgende:

"Grand Theft Auto VI bevæger sig til staten Leonida, hjemsted for neon-lysende gader i Vice City og derudover i den største, mest immersive udvikling af Grand Theft Auto-serien til dato."

Traileren fortæller os, at spillet vil få releasedato i 2025 - og det er en våd drøm for GTA-fans, som har drømt om en efterfølger siden 2013, hvor GTA V landede på markedet som det fedeste kapitel i franchisen nogensinde.

Mon GTA VI kan løfte arven og blive den nye favorit?

Se traileren herunder - Grand Theft Auto 6 aka. GTA VI bliver udgivet et givent tidspunkt i 2025 - stay tuned!

ANNONCE
GTA VI - Trailer 1
?si=nkd1JVlRZwlBOV7U
Del

Seneste nyt

Annonce