Connery

Trailer: The Witcher: Blood Origin

Første glimt fra Witcher spin-off serien!

I et par dage har den første teaser-video til The Witcher: Blood Origin, været en let gemt hemmelighed, der figurerede som en lille ekstra godbid, til folk der så rulleteksterne på sæsonafslutningen af den nylancerede 2. sæson af The Witcher. Men nu er den ude i det fri: Første snas af den kommende live-action serie The Witcher: Blood Origin, rammer os i løbet af 2022. 

Netflix har travlt med at udbygge deres populære The Witcher-univers - og ligesom efterårets animerede Nightmare of the Wolf, bliver Blood Origin også direkte forbundet med det primære eventyr om Witcheren Geralt, der netop har udvidet fortællingen med 2. sæson af The Witcher. 

The Witcher: Blood Origin bliver en prequel, fortalt gennem en miniserie - som altså allerede er blevet filmet. 

Blood Origins fortælling foregår i Witcher-universet, men godt og vel 1200 år før begivenhederne i The Witcher. Her dykker historien ned i skabelsen af den første Witcher, og begivenhederne der førte til den meget omtalte 'Conjunction of the Spheres', en slag kataklysmisk begivenhed, der bragte monstre, elvere, dværge og mennesker sammen i det samme mudrede univers, der går under navnet "The Continent" i Witcher-sagaen. 

I forhold til premiere-datoen på den nye miniserie, har Netflix ikke afsløret andet, end at den dukker op på streamingtjenesten i løbet af 2022. 

Her kan du se den første trailer:  

ANNONCE
The Witcher: Blood Origin
Del

Seneste nyt

Annonce