Trailer: The Sea Beast
Moana-skaberen har lavet Netflix' nye 'godzilla' for børn
Gigantiske havmonstre har været ekstremt forherliget i Hollywood gennem de seneste år, men seneste udspil fra Netflix er ikke en action-pumpet live-action film, men derimod en animeret film for børn og barnlige sjæle.
The Sea Beast handler om monster-jægeren Jacob Holland og den lille pige Maisie Brumble (Skjult passager) der tager kampen op mod havets rædsler.
Hvis tonen i animationsfilmen virker bekendt, er det nok fordi Netflix har fået Chris Williams til at styre slagets gang - manden er lidt af en veteran i animationsbranchen, og er blandt andet krediteret for Disneys populære animationsfilm Moana, Big Hero Six og Bolt.
The Sea Beast kan streames på Netflix fra 8. juli 2022.