Connery

Trailer: Nøddepatruljens live-action film bliver lavet af The Lonely Island

Chip og Chap: Rescue Rangers?

Chip'n'Dale: Rescue Rangers er Disneys nye forsøg på at kombinere animation og live-action, og allerede fra de første sekunder af traileren, er det åbenlyst at man forsøger at cashe ind på den kære gamle 80'er tegnefilm - der i Danmark hedder Nøddepatruljen, og throwbacks til hele Disneys bagkatalog - ikke mindst 'Who Framed Roger Rabbit'. 

Den slags Meta-film kan hurtig blive noget rod, men det hele ser faktisk lovende ud, ikke mindst takke være filmens instruktør - tredjedelen af 'The Lonely Island'.

Akiva har været medforfatter på nærmest alt som han, Andy Samberg og Jorma Taccone har lavet som The Lonely Island - også Popstar: Never Stop Never Stopping

Men også rollelisten til filmen er ret så pæn: Andy Samberg låner sin stemme til Chap, mens John Mulaney er Chip - og de joines af blandt andet Seth Rogen, J.K. Simmons, Will Arnett, Eric Bana, Paula Abdul og Chris Parnell. 

Der er ingen tvivl om at filmen forsøger at ramme over bred kam som en sjov familiekomedie, men selve meta-sporet der hænger tykt over det hele, er nok absolut sjovest for voksne fans af Nøddepatruljen og Disneys universer. 

Filmen får premiere på Disney+ i USA den 20. maj 2022. Filmen er endnu ikke bekræftet med dato til dansk Disney+, men vi håber, at den lander med engelsk tale inden alt for længe! 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce