Connery

Trailer: Marvel kalder Echo for deres mest intense serie til dato

Næste Marvel-serie forsøger at tage stemningen til er mørkere og mere voldeligt sted

Den næste live-action serie fra Marvel Studios bliver 'Echo', der dykker ned i karakteren Maya Lopez, som vi først mødte i Hawkeye-serien. 

Den kommende serie beskrives af Marvel i en ny trailer som deres mest intense serie til dato, og samtidig har den fået den amerikanske TV-MA rating, der betyder at den ikke er for børn. 

I den kommende serie får vi et gensyn med Alaqua Cox (Maya/Echo), sammen med gensyn fra blandt andet Vincent D'Onofrio (Wilson Fisk) og Charlie Cox' Daredevil. 

På nuværende tidspunkt står det klart, at Marvel betragter Echo som en miniserie på fem afsnit, og altså kan vi forhåbentlig se frem til en nogenlunde fokuseret historie, der bliver fortalt til en form for ende - selvom der jo åbenlyst ikke er nogle ægte slutninger i MCU. 

Serien dykker ned i Mayas fortid, og udforsker forskellige former for begrebet familie - noget der er tydeligt, med Wilson Fisks skæve faderrolle. 

Serien forventes også at sætte scenen for den kommende serie Daredevil: Born Again, der pt ser ud til at komme i 2025.

Echo lander på Disney+ allerede den 9. januar 2024.  

ANNONCE
Echo - Trailer
?si=9ok_Pj54gUatUTwA
Del

Seneste nyt

Annonce