Connery

Trailer: Jordan Peele og JJ Abrams nye horrorserie 'Lovecraft Country'

Manden bag 'Get Out' og Us er på banen igen

Komikeren Jordan Peele er efterhånden mere kendt for sine gyserfilm 'Get Out' og 'Us', end han er for sin populære komedieserie 'Key & Peele', og nu går han videre ned af instruktørvejen. 

Det sker med en ny fantasy-horror serie, der skabes eksklusivt til HBO. 

Lovecraft Country er som navnet antyder, kraftigt inspireret af HP Lovecrafts tentakel-monstre, men er samtidig gjort af det samme stof, der gjorde 'Get Out' til et ekstremt sleeper-hit, da folk først fandt ud af, hvad det handlede om.

ANNONCE
Lovecraft Country - teaser

Lovecraft Country er inspireret af romanen Lovecraft Country af Mark Ruff, og Jordan Peele har også fået selskab af J.J. Abrams, der har fået en executive producer-title på serien. 

Serien følger Atticus Freeman (Jonathan Majors), der tager på roadtrip sammen med barndomsveninden, Letitia (Jurnee Smollett-Bell) og onkelen, George (Courtney B. Vance) for at finde sin forsvundne far (Michael K. Williams). Turen igennem Jim Crows USA i 1950'erne bliver en kamp for overlevelse i et land, der er voldsomt præget af af racisme, men som også er hjemsøgt af nogle frygtindgydende monstre.

Serien får premiere på HBO Nordic til august. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce