Connery

Trailer: 'For All Mankind' er klar til Sæson 4

Apple tager endnu en runde med deres jordnære rumeventyr

Den ventede trailer til den fjerde sæson af Apple TV+'s kritikerroste serie "For All Mankind" er endelig ude, og den lover en spændende rejse ind i det nye årtusinde. 

I den kommende sæson udvider serien sit fokus fra Månen og Mars til nu også at inkludere værdifulde, mineralrige asteroider, der tager rumprogrammet ind i en ny og spændende æra.

ANNONCE
For All Mankind S4
?si=d8w6gBUc0I9NK-Zq

I serien er vi nu i 2003, og Happy Valley, den internationale base på Mars, har hurtigt udvidet sin tilstedeværelse ved at omdanne tidligere fjender til partnere. Dog lurer der under overfladen spændinger mellem beboerne i den nu vidtstrakte internationale base, der truer med at ødelægge alt, hvad de arbejder for.

Det stjernespækkede cast, der vender tilbage for den fjerde sæson, inkluderer Joel Kinnaman, Wrenn Schmidt, Krys Marshall, Edi Gathegi, Cynthy Wu og Coral Peña. Nye faste skuespillere i serien er Toby Kebbell, Tyner Rushing, Daniel Stern og Svetlana Efremova.

"For All Mankind" er skabt af Emmy-vinderen Moore og Emmy-nominerede Nedivi og Wolpert. Nedivi og Wolpert fungerer som showrunners og executive producers sammen med Moore og Maril Davis fra Tall Ship Productions, samt David Weddle, Bradley Thompson og Seth Edelstein. "For All Mankind" produceres af Sony Pictures Television.

De første tre sæsoner af "For All Mankind" kan nu streames på Apple TV+.

Se den nyeste trailer ovenover.

ANNONCE
Del

Seneste nyt