Connery

Trailer: Everywhere - et multi-world spil fra en af GTA's bagmænd

Everywhere lander på de fleste spilpatforme i 2023

En af de helt store - og meget mystiske spilafsløringer på Gamescom 2022 er spillet Everywhere. 

Det kommende spil dukkede op som lidt af en overraskelse fra spilstudiet Build a Rocket Boy, og vi aner ikke helt hvad det går ud på. 

Den meget vævende beskrivelse af spillet, gør det ikke lettere: Everywhere blander gameplay, eventyr, kreativitet og udforskning i en komplet ny spiloplevelse, der redefinerer hvordan spillere connecter med hinanden i den digitale verden omkring dem.

Det er en ret special person der står bag det kommende spil: Leslie Benzies er spilproduceren, der står bag udviklingsprocessen af spil som Grand Theft Auto III, Grand Theft Auto IV, Red Dead Redemption, Max Payne og Grand Theft Auto V. Altså en af Rockstar Games' wunderkinds, som har startet sit eget spilstudie - og taget en hel del af talentet fra Rockstar med sig. 

Ud fra de nuværende oplysninger, lyder Everywhere som et open-world spil, der forsøger at trække veksler på populære dele af andre spil som eksempelvis Fortnite, og det skulle ikke undre os, hvis vi kommer til at høre ord som 'metaverse' og lignende buzz-udtryk, når spilstudiet skruer op for deres strøm af informationer. 

Everywhere udkommer efter planen i løbet af 2023

ANNONCE
Del

Seneste nyt