Connery

Trailer: Diablo 2 - Resurrected

Blizzard fornyer det legendariske action RPG med 4K og 3D grafik

I år er det 20 år siden, at Diablo 2 blev tilgængelig for spillere verden over, og siden da har spillet været med til at definere genren, og står som et af de bedste action RPG-spil nogensinde. 

Der har længe været rygter, der gik på at Blizzard ville forsøge at lave en remaster af det gamle spil, og det blev officielt annonceret under Blizzconline 2021.

Diablo II: Resurrected udkommer i 2021.(?)

ANNONCE
Diablo II: Resurrected

Spillet får en gennemgående genopbygning, og den gamle 2D-grafik bliver skiftet ud - ikke for at gøre spillet anderledes, men simpelthen for at løfte kvaliteten. Det betyder 3D med 'real physics'-effekter og 4K-opløsning. 

I forbindelse med projektet, har Blizzard også sagt, at de arbejder på et komplet kvalitetsløft af det originale spils cinematic-sekvenser. Diablo 2 har i alt 27 minutter i animerede video-cinematics, og for 20 år siden, var det en af wow-faktorerne i spillet. I 2021 vil man genskabe filmene, scene for scene, med samme fokus på stemning og rolig pacing, som i den originale version. 

Diablo 2: Resurrected kommer til at indeholde både Diablo 2 og expansion-delen Lord of Destruction. 

Som noget ekstra udkommer spillet på tværs af platforme - med cross-progression, det betyder altså, at man kan spille sin diablo-karakter med gemte data på tværs af PC, Xbox, PlayStation og Nintendo Switch.

Det lyder lovende... men som gammel fan, er det svært at slippe fadæsen med lanceringen af Warcraft 3: Reforged, så herfra lyder opfordringen: Please, don't fuck this up.  

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce