Connery

Toyota Camry vender tilbage til Danmark efter 14 år

Den populære firmabil tager en æresrunde mere.

Toyota lancerer næste år den ottende generation af Toyota Camry, som på verdensplan baseret på et årligt salg af 700.000 er den mest populære model til firmabilen. 

Siden første generation af Camry så dagens lys i 1982, er der solgt over 19 mio. eksemplarer af Toyotas luksuriøse model i firmabilsklassen, og Camry har gennem årene vundet et utal af kåringer og sælges i dag i over 100 lande verden over. Fra næste år er en helt ny generation af Camry klar til at indtage de europæiske og danske veje, og helt i tråd med Toyotas massive fokus på bæredygtig mobilitet introduceres den nye Camry udelukkende som hybridbil.

Det bliver til gengæld så med Toyotas allernyeste fjerde generation hybridteknologi – i dette tilfælde en ny 2.5-liters benzinhybridmotor, der yder op til 218 hestekræfter og sørger for, at Camry - trods sin betydelige størrelse på hele 488 cm i længden - flytter sig fra 0 til 100 km/t. på godt 8 sekunder.

ANNONCE
Toyota Camry vender tilbage til Danmark efter 14 år

Hybridteknologien gør, at den oplader automatisk under kørslen, hvilket gør, at en stor del af kørslen kan foregå på ren el. Det er med til at sikre en brændstoføkonomi på 23,8 km/l efter den nye WLTP-målemetode omregnet til NEDC2-tal.

Designet lægger sig op af Toyotas øvrige nyere modeller med et særligt katamaran-lignende frontdesign med brede, smalle LED-forlygter. Den lavt placerede motorhjelm samt en lav taglinje og bæltelinje sørger tilsammen for, at Camry i profil visuelt nærmest trækkes ned mod vejen, hvilket fremhæver bilens lave tyngdepunkt.

Den nye Camry byder på hele tre skærme i farver – et 10” head up display i forruden til visning af både hastighed, rutevejledning fra navigationen og andre relevante køreinformationer, en 7” multiinformationsskærm i instrumentbrættet foran føreren med mulighed for endnu flere køreinformationer samt en 8” touch skærm i centerkonsollen med den seneste udgave af Toyotas Touch 2 multimediesystem.

 På bagsædet folder de luksuriøse detaljer sig bogstaveligt talt for alvor ud i den højeste udstyrsvariant, når man lægger det læderbetrukne midterarmlæn ned og her får mulighed for via en kapacitiv betjeningspanelskærm, som man bl.a. kender fra smartphones, at indstille klimaanlægget, multimediesystemet og at regulere sæderne, helt som man ønsker det.

Bagagerummet i den nye Camry sluger nemlig hele 524 liter som følge af et nydesignet baghjulophæng, der har mindsket støddæmpernes krav til plads

Den nye Toyota Camry introduceres i Danmark til sommer, hvor priser til privatkunder og beskatningsgrundlag for firmabilskunder vil være klar.

ANNONCE
Toyota Camry vender tilbage til Danmark efter 14 år
Toyota Camry vender tilbage til Danmark efter 14 år
Del

Seneste nyt

Annonce