Connery

Tour de France 2009 #9

9. etape, Saint-Gaudens - Tarbes, 160,5 km

Luis-leon Sanchez gjorde det sgu - og så endda dagen efter, at jeg havde smidt ham af mit Tourhold på TV2. Ellers oplevede vi ikke ret meget andet på gårsdagens etape, end et grønt trøjeskift, Astana-angreb der endte med at blive fusere, angreb fra Schleck den yngre og fra Evans, afsluttende med en hæsblæsende jagt på de sidste udbrydere.
ANNONCE
Tour de France 2009 #9
Alt i alt en enormt spændende etape. Det der står tydeligst for mig, var Astanas mange forgævedes angreb, der pludselig så ud til, at give dem selv en kæmpe lussing.

Ryttere blev på skift sendt frem i angreb, men pludselig måtte de kaldes tilbage igen, da Armstrong og Contador kunne risikere at blive låst i favoritgruppen.

Den manøvre sikrede nok Sanchez etapesejren, for nu var der fuld fokus på de samlede favoritter.

Set i bagklogskabens evindelige klare lys, så lader man altså ikke en gruppe med navne som Mikel Astarloza, Sandy Casar, Vladimir Efimkin og Sanchez køre afsted i et udbrud.

Dagens etape byder på to mastodonter i Toursammenhæng. Col d'Aspin og Col du Tourmalet. Hhv. 12 og 17 km op ad bakke med stigningspct. på op til 7,5.

Tourmalet er det bjerg i Tourens historie, som har været med i løbet flest gange. 47 gange har rytterne bestiget bjerget, senest med Leonardo Piepoli som vinder. Jeps - ham der havde fingrene for langt nede i pilleglasset.

Tourmalet kom egentlig med i Touren ved en lidt spøjs situation. 1910 var første gang rytterne cyklede op af bjerget, men inden da, havde en af løbsarrangørerne Alphonse Steines, udført lidt reconiseringsarbejde.

Steines fór vild nær toppen af bjerget og et redningshold blev sendt afsted, hvor de fandt ham nær toppen frysende og våd i sneen. Ironisk nok sendte Steines flg. telegram til løbsdirektøren: "Krydsede Tourmalet stop Meget god vej stop Perfekt gennemførlig stop". Det er sgu da humor!

Nutid: Vi vil fra starten se en gruppe ryttere forsøge at stikke af fra feltet, men mon ikke vi ser en af løbets samlede favoritter krydse Tourmalet som den første?

Angreb fra en af Schleck'erne, Evans og Sastre vil ikke være utænkeligt, så vi ser sikkert Astana forsøge at sætte sig tungt på favoritterne allerede fra første færd.
ANNONCE
Tour de France 2009 #9
Thumbnail og billede fra math.ethz.ch
Del

Seneste nyt

Annonce