Connery

Tour de France 2008 #11

16. etape, Cuneo - Jausiers, 157 km

Tilgiv mig mit sprogbrug, men for helvede hvor har vi været vidne til cykelløb i verdensklasse. CSC-Saxobank har, med Bjarne Riis i rollen som hærfører og strateg, sat konkurrenterne skak-mat og kapret den gule trøje og forsvaret føringen i holdkonkurrencen.
Tour de France 2008 #11
Vi er nået til et punkt i Touren, hvor det vil være umuligt, at forudsige to etaper samtidig, så i dag koncenterer jeg mig om de 157 km rytterne skal igennem, mens de klatrer over de to stigninger uden for kategori i form af Col de la Lombarde og Cime de la Bonette-Restefond.

Det er meget muligt, at Fränk Schleck på denne etape, endegyldigt kan sikre sig den gule trøje, for Cadel Evans viste store svaghedstegn, da han var ude af stand, til at svare igen på den svada af angreb, som CSC-Saxobank i form af brødrene Schleck og den lille vævre spanier Sastre konstant udsatte ham for.

I dag kommer vi helt sikkert til, at se et løb, hvor CSC-Saxobank overvåger alt hvad der sker på etapen.

Første stigning bliver nok ført an af lokomotiverne Voight, Cancellara og Kurt "Asfalt", så allerede efter et par kilometer af stigningen, vil vi se de svageste køre deres eget løb, og samle sig i grupettoen.

Hvis et par lykkeriddere forsøger sig med et udbrud, er det vel blot, for ikke at tabe for meget tid på stigningere. Her kunne vi se en rytter som Freire eller Voeckler forsøge sig. Freire i håb om, at komme i mål i en anstændig tid, og Voeckler i kampen for den prikkede bjergtrøje, hvor han med en syvendeplads, stadig har en potentiel chance for, at sikre sig trøjen.

Men læn dig tilbage, og nyd endnu en spændende etape, hvor vi bliver vidne ti cykelløb, når cykelløb er bedst!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce