Film

Top Gun 3 på vej? Miles Teller afslører aftale med Tom Cruise

Rygterne om Top Gun 3 tog for alvor fart i starten af 2024.

Top Gun 3 på vej? Miles Teller afslører aftale med Tom Cruise
Foto: Paramount
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 6. februar 2025

Siden den første Top Gun fløj ind på biograflærrederne i 1986, har filmserien været en af de mest ikoniske inden for actiongenren.

Med Tom Cruise i hovedrollen som den frygtløse jagerpilot Pete “Maverick” Mitchell blev filmen en kæmpe succes og cementerede sin plads i popkulturen.

Den længe ventede opfølger, Top Gun: Maverick, landede i 2022 og overgik alle forventninger med en global indtjening på over en milliard dollars.

Filmen blev rost for sin intense luftkampaction, imponerende praktiske effekter og en historie, der både hyldede originalen og skabte noget nyt.

God tid til at træne

Siden da har rygterne om en tredje film i serien svirret, men der er stadig ikke kommet en officiel bekræftelse.

Dog ser det ud til, at der er stor interesse fra både fans og skuespillere. En af dem er Miles Teller, der spillede Bradley “Rooster” Bradshaw i Top Gun: Maverick.

For nylig gæstede han The Late Show With Stephen Colbert, hvor han blev spurgt ind til status på Top Gun 3.

Teller svarede, at han ikke har noget at gøre med beslutningen om at lave filmen, men at han håber at få besked i god tid, hvis den bliver en realitet.

Han forklarede, at han havde bedt Tom Cruise om et seks måneders varsel, så han kunne komme i form til rollen igen.

“Det er én måned per ab,” jokede Teller og antydede, at det kræver en intens træningsindsats at være klar til en Top Gun-film.

The Rock klar til mafiafilm med Leonardo DiCaprio og Martin Scorsese

Læs også: The Rock klar til mafiafilm med Leonardo DiCaprio og Martin Scorsese

En af de største biografsucceser

Colbert forsøgte at presse ham yderligere for at få bekræftet, om filmen rent faktisk er på vej.

Teller undveg spørgsmålet, men indrømmede, at der både er stor begejstring blandt fans og en masse entusiasme fra folkene bag filmen.

Rygterne om Top Gun 3 begyndte for alvor at tage fart i begyndelsen af 2024, hvor det blev rapporteret, at Paramount arbejdede på en ny film i serien.

Ehren Kruger, der var med til at skrive Top Gun: Maverick, skulle efter sigende arbejde på manuskriptet, mens Joe Kosinski var udset til at vende tilbage som instruktør.

Målet var at bringe Tom Cruise, Miles Teller og Glen Powell tilbage i deres respektive roller.

Top Gun: Maverick var en af de største biografsucceser i 2022 og modtog roser fra både kritikere og publikum.

Filmen har en nuværende rating på 96 procent på Rotten Tomatoes, hvilket cementerer dens status som en af de bedste actionfilm i nyere tid.

Om Top Gun 3 bliver en realitet, må tiden vise, men en ting er sikkert – hvis Miles Teller skal være klar til at trække i pilotdragten igen, kræver det et halvt års hård træning.

Babett stjal rampelyset og Lars von Trier hædret med Æres-Bodil: Se alle vinderne fra Bodilprisen 2025

Læs også: Babett stjal rampelyset og Lars von Trier hædret med Æres-Bodil: Se alle vinderne fra Bodilprisen 2025

Anthony Mackie anklager: Eminem brugte mit liv til at roaste mig i 8 Mile

Læs også: Anthony Mackie anklager: Eminem brugte mit liv til at roaste mig i 8 Mile