Connery

Top 10 over verdens bedste gangsterfilm

Vi har samlet de bedste i genren!

Mafiaen og gangstermiljøet har altid været utrolig fascinerende og spændende, men vi har for det meste kun haft mulighed for at få et indblik i sagerne gennem historie eller film. Det er så til gengæld også nogle af de mest underholdende film på markedet, og igennem tiden har der været et utal af tidløse klassikere. Jeg har gransket den vidtrækkende genre igennem og fundet frem til de ti største, bedste og mest medrivende og fantastiske fortællinger om den kriminelle livsstil på film.

Følg med i listen og giv din egen mening til kende!
ANNONCE
Top 10 over verdens bedste gangsterfilm
10) Donnie Brasco (1997)
Instruktør: Mike Newell
Klassisk mafia-drama med Johnny Depp i hovedrollen som Donnie Brasco, en undercover FBI-agent, der formår at infiltrere en af mafiafamiliernes største forbrydersyndikat. Filmen er baseret på virkelige hændelser, og Donnie Brasco-aliaset fandtes i virkeligheden, da Joseph D. Pistone formåede at infiltrerede Bonanno-familien – Han er i dag kendt som en FBI-legende. Depp spiller overfor for den velkendte gangster-skuespiller, Al Pacino, og sammen sprudler filmmagien fra start til slut, mens vi følger den stigende intensitet, jo længere ind i hjertet af mafiaen vi kommer. Filmen byder på spænding fra start til slut og skuespillet bringer handlingen på nye højder.
ANNONCE
Top 10 over verdens bedste gangsterfilm
9) Carlito’s Way (1993)
Instruktør: Brian De Palma
I denne film følger vi Carlito Brigante, en puertoricansk forbryder, som netop er sluppet ud af fængslet og har besluttet sig for at holde sig væk fra kriminalitet. Han sidder dog stadig i kløerne på hans fortid i mafiaen, og filmen følger hans benhårde kamp for at slippe ud af sine vante omgivelser. Carlito spilles af Al Pacino, og man kan nærmest vide sig sikker på, at det er en god gangster-film, hvis han er med i rollebesætningen. Filmen er intens, velskildret og giver et fantastisk indblik i ikke blot livet som mafioso, men også hvor svært det er at slippe ud af kriminalitetens jerngreb.
ANNONCE
Top 10 over verdens bedste gangsterfilm
8) The Untouchables (1987)
Instruktør: Brian De Palma
Klassisk Al Capone-fortælling hvor Robert De Niro spiller den magtfulde narkobaron overfor den benhårde politibetjent Eliot Ness(Kevin Costner). En bred skare af Hollywoods creme de la creme, bl.a. Andy Garcia og Sean Connery bidrager til filmens ikoniske status i filmbranchen. Filmen fortæller en gribende historie om en verden korrumperet af gangstere og en beskeden skare, som kæmper for retfærdighed. Skuespillet er i højsædet i denne tempofyldte gangster-fortælling, og fortjener uden tvivl altid en plads på top 10-listen over de bedste i genren.
ANNONCE
Top 10 over verdens bedste gangsterfilm
7) A Bronx Tale (1993)
Instruktør: Robert De Niro
Robert De Niro prøvede kræfter med bade at stå bag kameraet som debut-instruktør og selv medvirke i filmens handling – og det var et godt sats! Vi følger en ung knægt i 1960’erne, som både ser op til sin lovlydige far men samtidig også til den lokale gangsterboss på hjørnet. Filmen følger hans valg i gennem livet og hvordan hans identitet bliver skabt ud fra hans forhold til begge sider. Robet De Niro spiller den kloge far, mens Chazz Palminteri spiller den lokale gangsterboss – desuden har Palminteri skrevet manuskriptet, som delvist er baseret på hans egen barndom. En fantastisk fortælling om konsekvenserne af de valg, vi tager i vores liv, og en spændende opstilling af den normale hverdag overfor den hektiske mafia-livsstil. Robert De Niros debutfilm som instruktør rammer plet, og fortjener en sikker plads på denne liste.
ANNONCE
Top 10 over verdens bedste gangsterfilm
6) Casino (1995)
Instruktør: Martin Scorsese
Casino har det hele. En modbydelig velspillende Joe Pesci, glimmer og glamour I Las Vegas og en fandens masse mafia-kriminalitet. Robert De Niro spiller den ene af to mafiavenner, hvis forhold sættes på prøve gennem grådighed, penge, damer og magt. Stilistisk set er filmen fuldkommen formidabel og giver det helt rette indtryk af mafiosoernes op- og nedture i 70-80’erne. Sharon Stone spiller trofækonen mellem disse to gangstere, og deres rejse til Las Vegas’ glimtende lys og magtfulde omgivelser er med til at gøre Casino til en af Scorseses bedste film.
ANNONCE
Top 10 over verdens bedste gangsterfilm
5) Scarface (1983)
Instruktør: Brian De Palma
Scarface har også altid været en personlig favorit, da Al Pacino gør en kuldegysfremkaldende og fantastisk præstation som den usympatiske og sindssyge forbryder, Tony Montana. Efter en krise på Cuba bliver en række forbrydere uden samtykke af USA sendt til Amerika, hvor bl.a. Montana slipper i gennem systemet og langsomt men sikkert bygger sin magt op gennem mord, korruption og nul frygt. Hans rejse fra de slumagtige omgivelser til kongen af narkotilførslen i Amerika er brillant fortalt, og giver en intens og fantastisk fortælling om gangstermiljøet. Filmen tager seeren med på en fantastiske rejse ind i hjertet af både gangster- og narkomiljøet i 80’erne, og Pacino leverer en af sit livs største præstationer – uden tvivl en fast bestanddel på denne liste.
ANNONCE
Top 10 over verdens bedste gangsterfilm
4) Once upon a time in America (1984)
Instruktør: Sergio Leone
Sergio Leone er mest af alt kendt for sine uforglemmelige spaghetti-westerns, men han prøvede også kræfter med de episke elementer i gangstergenren. Fokusset er placeret på opvæksten af forskellige jødiske drenge og deres rejse fra barndommens uskyld og ind i gangstermiljøets uretfærdige, voldelige og barske omgivelser. Vi følger en episk fortælling fra barn til voksen op til alle de gamle gangstere mødes igen en sidste gang. Filmen varer næsten 4 timer, men den kunne ikke være et minut kortere. Handlingen er intens, medrivende og giver et overrumplende gennemarbejdet stykke gangster-drama, som virkelig giver seeren et fyldestgørende indblik i denne interessante livsstil. De Niro er endnu en gang på rollelisten og leverer som altid en pragtpræstation sammen med bl.a. James Woods, Joe Pesci, William Forsythe og Burt Young. Sergio Leone fik for alvor sat sit særpræg på genren, og filmen får en fortjent 4. plads på listen.
ANNONCE
Top 10 over verdens bedste gangsterfilm
3) Goodfellas (1990)
Instruktør: Martin Scorsese
Uden tvivl en af de mest velfortalte og hårdtslående gangsterhistorier nogensinde! Joe Pesci leverer bl.a. sit livs præstation som den fuldstændigt sindssyge og utilregnelige gangster, der sammen med en djævelsk velspillende Ray Liotta og De Niro langsomt kravler op i mafia-hierarkiet. Fortællingen er hurtig, interessant og blodig, da vi først ser opvæksten af Liottas karakter som barn og hvordan han ikke længere kan modstå pengenes fristelser og bliver en del af kriminaliteten. Hvis man fokuserer på de mest gribende, interessante og underholdende elementer i genren, er Goodfellas uden tvivl vinderen! Den underholder fra start til slut og Scorsese viste for alvor, at han er en af vor tids største instruktører.
ANNONCE
Top 10 over verdens bedste gangsterfilm
2) The Godfather Part II (1974)
Instruktør: Francis Ford Coppola
Coppolas mesterlige gangsterfilm kan på ingen måde undgås. Etteren tog verden med storm, og at efterfølgeren faktisk nærmest blev mindst lige så god, var som sendt fra himlen. Vi følger Al Pacino som Michael Corleone i 1920’erne, hvor han formår at sprede sit forbrydersyndikat til større vidder end sin afdøde far. Samtidig får vi en flashback-fortælling om den unge Vito Corleone spillet af Robert De Niro, som virkelig giver en fornem præstation og interessant baggrundshistorie til Corleone-familien. Disse to historier kører glidende i mellem hinanden og skaber så fantastisk en dynamik, at man ikke kan kalde filmen andet end et mesterværk. Skuespillet er sprudlende, handlingen er dybdegående og intens og selve opsætningen, omgivelserne og hele konceptet er noget helt for sig selv. Denne film er blot overgået på listen af sin forgænger, men det er et utroligt tæt løb mellem disse to giganter.
ANNONCE
Top 10 over verdens bedste gangsterfilm
Numero Uno) The Godfather (1974)
Instruktør: Francis Ford Coppola
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at denne tidsløse mesterværksklassiker har fået førstepladsen på denne liste. Filmen byder på en kollision af en tidligere generation af stjerner såsom Marlon Brando og nye, kommende skuespillere såsom Al Pacino. Sammen laver de et tidløst mesterværk, som uden tvivl er den største gangsterfilm nogensinde! Den aldrende patriark i forbrydersyndikatet Vito Corleone(Brando) vil videreføre sin magt til sin søn Michael(Pacino), som i første omgang ikke bryder sig om den ulovlige levestil. En række uforudsete, men mest af alt uforglemmelige scenarier i filmen vender op og ned på tingene og filmen sprænger alle rammer for gangstergenren med sine ikoniske karakterer, replikker og ufatteligt interessant handling. Skuespillet er uhåndgribelig godt, handlingen er bjergtagende og hele oplevelsen giver uden tvivl denne ikoniske klassiker en velfortjent plads på tronen.
ANNONCE
Del

Seneste nyt