Gaming
Tomb Raider 1-3 er på vej i remaster-udgave
O.G. Lara Croft er tilbage med opgraderet grafik
Under en Nintendo Direct, blev det annonceret, at de originale og legendariske Tomb Raider-spil, (1,2,3) fra 1996, 1997 og 1998 er på vej i en forbedret udgave, så det er muligt at se eller gense det episke originale Tomb Raider eventyr.
Tomb Raider fik en ny spiltrilogi mellem 2013-18 (Og en ganske fantastisk en af slagsen), men Tomb Raider Remaster er altså de helt gamle spil – dem hvor man virkelig skulle knibe øjnene sammen, for at få en smule realitet ud af polygonerne.
Der er ikke tale om en remake – men en remaster – hvilket betyder at udgivelsen i bund og grund er de gamle spil, med nye forbedrede teksturer og karaktermodeller – så altså den originale oplevelse, bare en smule pænere.
Den kommende lancering blev annonceret under en Nintendo Direct: Tomb Raider Remaster udkommer på Nintendo Switch – men altså også til PlayStation, Xbox og PC – og de udkommer den 14. februar 2024.
Tjek traileren her
Tomb Raider I-III Remaster