Connery

Tom Jones #1

Næsten 40 år i rampelyset, men stadig viril som en teenager. Connery ser på årene 1965 - 1980.

Tom Jones er en af de mest karismatiske personligheder i underholdningsbranchen. I over 40 år, har han igen og igen betaget publikum med sin kraftfulde stemme og sin omsiggribende personlighed. Han er en levende legende!
Tom Jones #1
Tom Jones er født 7. juni 1940 i Pontypridd i det sydlige Wales og hed oprindeligt Thomas John Woodward. Hans far arbejdede i kulminerne i Rhondda Walley, mens hans mor var hjemmegående og passede på huset og parrets to børn.

Wales har stor tradition for musik, specielt blandt de fattigere familier, og denne tradition fik Tom ind med modermælken. Sangen var det, der bandt underklassen sammen og gav dem modet til at komme videre i dagligdagen.

Allerede i en tidlig alder sang Tom hjertenslystigt gerne. Han sang i kirken og med skolens (Treforrest Secondary Moderne School) kor. Hjemme levede Tom drømmen om scenelivet fuldt ud. Dagligstuen var Toms store scene. Moderen skulle gang på gang bruge gardiner som scenetæppe og højlydt annoncere sin søns optræden.

Som så mange andre i Wales, endte hans skolegang i en tidlig alder. Som 16-årig droppede han ud af skolen, for allerede som 17-årig at indtræde i rollen som ægtemand og som far for sin førstefødte.

Det var starten på en forhutlet tilværelse for den unge familie. For at få penge til dagligdagen havde Tom adskillige småjobs, som bl.a. bygningsarbejder og støvsugersælger, der dog ikke kastede de store økonomiske gevinster af sig.

Årene gik, men kærligheden til musikken var bevaret.

Den nu legendariske karrierre startede tilbage i 1963, hvor musikken blev en levevej for ham. Under de første koncerter optrådte han under navnet Tommy Scott og spillede sammen med et walisisk band ved navn "The Senators". Tilsammen var de "Tommy Scott and the Senators".

Sammen med The Senators blev Tom scoutet af Gordon Mills. Med Mills' egne ord: "The first few bars were all I needed to hear, they convinced me that here was a voice that could make him the greatest singer in the world." ..og Mills, der blev Toms agent og sangskriver, fik ret!

Men vejen til toppen var lang og besværlig. Mills tog Tom med til London, hvor de arbejdede for det helt store gennembrud. Desværre blev de mødt med meget stor skepsis, for selv om Tom var ærkebritisk, sang han som en sort og bevægede sig på samme måde som Presley på scenen: Frembrusende og sexet. Det var ikke velanset i det konservative Storbritannien.

Stædigheden sejrede og i 1964 fik Tom Jones sin første pladekontrakt. Den første single blev et ægte flop, men så kom Tom med den ide, at han ville udgive en sang Mills selv havde skrevet ved navn "Its Not Unusual". Samme sang var blevet erklæret for ulødig af BBC, men piratradioen Radio Caroline tog sangen til sig, og et ægte megahit var en realitet.
ANNONCE
Tom Jones #1
Succesen havde givet genlyd og Tom Jones stod nu annonceret som opvarming til megastjernerne Roling Stones. For at nævne et par af de store singleudspil Tom Jones kom med efterfølgende var "What's New Pussycat,", "Help Yourself,", "I'll Never Fall In Love Again," og "Without Love." bland de største. De følgende år viste Tom sig som en sanger med et enormt repertoire.

Inspirationen blev hentet fra datidens aller største sangere: Solomon Burke, Tennessee Ernie Ford, Little Richard, Jackie Wilson, Brook Benton, og mange andre. Han fandt sjælen i sine Rock'n'Roll numre hos sangere som: Jerry Lee Lewis.

Af de mere specielle kunstnere Tom fik opbygget et gensidigt venskab med, var Elvis Presley. Når Elvis varmede sin stemme op til sine koncerter, skete det ofte til Toms sang "Delilah" og da "Green Green Grass of Home" blev et hit for Tom, ringede Elvis ofte til landets radiostationer, for at få dem til at spille sangen.

De største udgivelser fra perioden er: "Delilah" "Help Yourself", "Love Me Tonight" og "I'll Never Fall In Love Again" fra 1968, "Funny Familiar Forgotten Feelings" og LP'erne "Tom Jones Live", "Tom Jones in Las Vegas" og "This Is Tom Jones," fra 1969. Når Tom Jones udgav en single eller en LP, blev det næsten kotume, at de røg ind på
I 1969 fik Tom sit eget tv-show af tv-stationen ABC, hvor han optråte på skift i både Los Angeles og London med legenderne fra den tid: Aretha Franklin, Burt Bacharach, Elvis og Priscilla Presley, The Triorchy Male Voice Choir, Stevie Wonder, Anne Bancroft, June og Johnny Cash, Charlie Pride, Bob Hope, Jerry Lee Lewis, The Who, Ella Fitzgerald, Kirk Douglas, Elliot Gould, Janis Joplin, Shirley Bassey, Dusty Springfield, Dick Cavett, Richard Pryor, Roy Clark, Phyllis Diller, Nancy Wilson, Debbie Reynolds, Tony Newely, Sammy Davis, Jr., Julie Prowse, Paul Anka, Ray Charles, Lou Rawls, Tony Bennett, Crosby, Stills, Nash and Young, George Carlin, Robert Klein, Dick Shawn, Little Richard, Peter Sellers, Bee Gees, Sonny & Cher, Wilson Picket, The Hollies, Joni Mitchell, Smokey Robinson, The Supremes samt "Joe Cocker and The Grease Band" - og listen er ikke nær komplet!

Succeen fortsatte i 70'erne, hvor hitudgivelser som: "I Who Have Nothing", "She's A Lady" og "Tom Jones Live at Caesars Palace." dominerede radiostationernes playlister. Ved udgangen af 70'erne, havde Tom Jones solgt over 30 millioner plader på verdensbasis.

De mange succesfulde udgivelser betød, at Tom Jones kunne synge for fulde huse, uanset hvor han optrådte. Han kunne fylde de største koncerthaller i USA og Europa. Han fyldte koncertsale i Las Vegas til bristepunktet. Hans stemme betagede både publikum såvel som kritikkerne, der kun havde roser tilovers for waliseren med den store stemme.

Arbejderdrengen var blevet en megastjerne!

Komplet albumliste 1965 - 1980:

Along Came Jones - Decca - 1965

What's New Pussycat? - Parrot - 1965

Atomic Jones - Parrot - 1965

It's Not Unusual - Parrot - 1965

From The Heart - Decca- 1966

Green Green Grass of Home - Decca - 1996

Funny Familiar Forgotten Feelings - Parrot - 1967

13 Smash Hits - Decca - 1967

Tom Jones Live At The Talk Of The Town - Parrot - 1967

Delilah - Decca - 1968

The Tom Jones Fever Zone - Parrot - 1968

Help Yourself - Decca - 1968

In Aid Of World's Refugees - London - 1969

Tom Jones Live In Las Vegas - Parrot - 1969

Tom - Parrot - 1970

This Is Tom Jones - Parrot - 1970

I Who Have Nothing - Parrot - 1970

Tom Jones Sings She's A Lady - Parrot - 1971

Tom Jones Live At Caesars Palace - Parrot - 1971

Tom Jones Close Up - Parrot - 1972

Body & Soul of Tom Jones - Parrot - 1973

Tom Jones' Greatest Hits - Parrot - 1973

Somethin' 'Bout You Baby I Like - Parrot - 1974

Memories Don't Leave Like People Do - Parrot - 1975

Tom Jones 10th Anniversary Album - TEE VEE - 1975

The Classic Tom Jones - Epic - 1977

Say You'll Stay Until Tomorrow - Epic - 1977

Tom Is Love - Epic - 1977

What A Night - Epic - 1977

The Country Side of Tom Jones - Parrot - 1978

Rescue Me - MCA - 1979

Do You Take This Man - EMI - 1979
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce