Filmnyt
Tom Cruise tager én sidste halsbrækkende mission i ny eksplosiv trailer til “The Final Reckoning”
Mission: Impossible – Er dette enden for Ethan Hunt?
Tom Cruise er igen i højeste gear i den nye og foreløbigt sidste Mission: Impossible-film, hvor adrenalinen sitrer i hver eneste frame.
Paramount Pictures har netop udgivet den officielle trailer til Mission: Impossible – The Final Reckoning.
Ét sidste kapløb mod tiden
Traileren, som blev vist første gang til sidste uges CinemaCon i Las Vegas, fortsætter historien direkte fra Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One (2023).
Cruise er tilbage i hovedrollen som Ethan Hunt, der nu står over for nogle af sine største udfordringer nogensinde – og filmen lægger ikke skjul på, at det måske bliver hans sidste mission.
Som det lyder i traileren: “This time, it might really be the end.”
Instruktøren Christopher McQuarrie, der også stod bag de seneste kapitler i serien, giver fans et tilbageblik på 30 års action-historie, hvor især Cruise’ legendariske løb og vilde stunts bliver hyldet.
Det ser ud til, at publikum får endnu et mindeværdigt øjeblik med Cruise – denne gang i et 1930’er Boeing Stearman biplan – præcis som forventet af en franchise, der er kendt for at presse sin hovedrolle til det yderste.
Læs også:
Gensyn med holdet – og en aktuel trussel
Udover Cruise vender både Simon Pegg og Ving Rhames tilbage som heltenes trofaste team, mens Hayley Atwell gentager sin rolle som den mystiske tyv Grace.
Filmen byder desuden på en aktuel fortælling om kampen mod en avanceret kunstig intelligens – et tema, der rammer ekstra hårdt i en tid, hvor AI fylder mere og mere både på og udenfor lærredet.
Slutningen – eller en ny begyndelse?
Om dette faktisk bliver det endelige farvel til Ethan Hunt, ved vi endnu ikke – Hollywood elsker trods alt et comeback.
Men traileren lover en afslutning, der er både følelsesmæssigt ladet og spækket med nok action til at dæmme op for flere års ventetid.
Mission: Impossible – The Final Reckoning får biografpremiere 22. maj 2025.
Læs også: