Togture
Her er min uforbeholdne mening om det at køre i tog.
En dejlig forsamling mennesker, der kun har det minus, at de, på trods af at have boet en del år i København, har valgt at slå sig ned i Helvedes forgård, Grindsted. Ganske uforståeligt, når man nu har set lyset og nydt det Københavnske liv. Men i hvert fald har de af bizarre årsager valgt at bosatte sig i metropolen Grindsted. Det gør, at vi unægtelig kan undgå at skulle til Jylland de obligatoriske 4-5 gange om året for at vise mig frem som den ellers så fremragende svigersøn jeg er. En af de mange transport muligheder man har mellem vores store lands landsdele er at benytte dsb. De Danske Statsbaner - et navn, der klinger af tradition, transport og forsinkelser. Men ikke desto mindre er det den mulighed man har, når man ikke er indehaver af en af denne nymodens automobiler. Hos DSB er mulighederne mange og vi har grundet vores store oversøiske rejseaktivitet valgt at købe et "Wild Card". Navnet antyder, at det her er et kort, der er helt ekstremt, et kort udover det sædvanlige et kort der er... Wild! Men det er det ikke, på ingen måde. Det eneste, det gør, er at give billigere transport over det store vejbump (Fyn, red.)
Der er ingen fordele og ingen kære mor, når DSB på vanlig bureaukratisk vis placerer en lige op og ned af det sindrigt opstillede legerum. Et sted i toget, hvor man har fjernet fire sæder for at gøre plads til en flok larmende møgunger uden respekt og uden forældre. Herreløse børn er åbenbart noget, man gør sig meget i hos dsb. Det virker som om det er blevet en kontrollørfolkesport at opsamle herreløse børn og opbevare dem i vognene hele vejen fra København til Vejle. Disse herreløse subsistenser, hvis opvækst er sket blandt vilde ulve i Nordnorge og som har været igennem flere rædsler end en pædagog i en børnehave i Brønshøj, dem ender jeg altid med at sidde ved siden af. Lige klemt inde på en vinduesplads med ulvepak på den ene side og overfor sidder der gerne en dame, der er så gammel, at hun kunne have gået i klasse med dronning Ingrid. I kender godt typen: typen der er så gammel, at hun har været med til at begrave Tollundmanden og har oplevet 600 forskellige amerikanske præsidenter.
Det, der er med denne slags levende danefæ, er, at de sagtens kan bruge to og en halv times rædselstogtur på at berette om hvordan tingene stod til dengang hun var barn. Hvis man uheldigvis skulle komme til at bemærke, at der er faldet meget sne kan man være ganske sikker på, at H.C. Andersens mor ovre på den anden side af bordet hurtigt kan fortælle, hvordan sneen var, dengang hun var barn. Dengang hun var barn tilbage i Svend Gønges tid kunne man gå til England og det var så koldt, at sakserne opgav at føre krig, dengang hun var barn, var der så meget sne, at landet lå dækket af sne i 114 år. Dette stykke levende løgnagtige danmarkshistorie er også damen, der skal vise billeder af sine 78 oldebørn, der alle sammen enten er raketforskere eller biokemiske vidunderbørn med adskillige stipendier bag sig på trods af deres kun 8 år. Og hun er sammen med ulvepakket helt suverænt med til at gøre min togtur til en behagelig begivenhed.
En af de ting man kan se frem til på en sådan lærerig rejse over begge Danmarks bælter er den lille slaraffenland-skabte vogn, der triller igennem toget med alskens lækre kulinariske tilbud. En lille vogn spækket med gastronomiske perler på snor, der ligger side om side som hindbær på strå. Og det gode ved dette michelinstjernespækkede slaraffenland er, at det altsammen er til overkommelige priser. Blandt kan få to sirligt arrangerede stykker daggamle ristede toastbrød med resterne af et stykke tysk supermarked salat og to stykker gennemgenmodificerede kyllingebryster, der blev dumpet som feltration. Denne mundgodte af en anordning sælges sammen med symbolet på amerikansk kapitalisme en flaske cola til den nette pris af 86,75. Det kan man da kalde et fund!
Så venner: næste gang I lægger vejen over bælterne, så nyd det! Det er hele butikken værd!
En af de ting man kan se frem til på en sådan lærerig rejse over begge Danmarks bælter er den lille slaraffenland-skabte vogn, der triller igennem toget med alskens lækre kulinariske tilbud. En lille vogn spækket med gastronomiske perler på snor, der ligger side om side som hindbær på strå. Og det gode ved dette michelinstjernespækkede slaraffenland er, at det altsammen er til overkommelige priser. Blandt kan få to sirligt arrangerede stykker daggamle ristede toastbrød med resterne af et stykke tysk supermarked salat og to stykker gennemgenmodificerede kyllingebryster, der blev dumpet som feltration. Denne mundgodte af en anordning sælges sammen med symbolet på amerikansk kapitalisme en flaske cola til den nette pris af 86,75. Det kan man da kalde et fund!
Så venner: næste gang I lægger vejen over bælterne, så nyd det! Det er hele butikken værd!
