Tønder Festival 2016 - Recap

Det er i skrivende stund ikke mere end et par døgn siden, at Tønder Festival 2016 takkede af og lukkede ned - også for festivalsæsonen som helhed for atter at genopstå som den enormt undervurderede festival, den er.

Nuvel, Tønder Festival har ry for at være gammel og støvet. Ry for at tiltrække det klientel, som har sokker i sandalerne og pengekatte. Ry for at klientellet har flere rynker, end hvad godt er og ry for at være en pensionistfest uden lige.

Hvis ovenstående ikke for længst var blevet til skamme, så må dette års udgave af folkesamlingen på den sønderjyske dyrskueplads cementere, at Tønder Festival er alt andet en det; Tønder Festival er sprællevende - alive and kicking. Pensionisterne er der dog stadigvæk, men de er mere energiske, end man umiddelbart skulle tro - og ja, de har ofte sokker i sandalerne, men fred være med det. Gå dog i baren, køb en øl, nyd musikken og lad dig imponere af det stigende antal smukke mennesker, der indtager dyrskuepladsen i Tønder.

Personligt har jeg aldrig været så hårdt ramt af den velkendte "festival-blues" i det omfang, som jeg er allerede nu. Anderson East brager ud af mine højtalere med nummeret "Devil In Me" (se youtubeklippet nederst) og så snart jeg lukker mine øjne, så står jeg atter på festivalpladsen med en kold Tuborg Rå skænket på Baren Over Åen i min hånd. En perfekt kombination; en undervurderet øl og en undervurderet festival.

Vejret var om noget i festivallens favør det meste af tiden, men ingen festival uden bare en lille smule søndagssmat - altså ud over den smat, der forefindes ved de latrinære nødvendigheder, når nu øl, rom og andet godt konsumeres i hastigt tempo, alt imens gyros, burgere og solæg udgør det for den faste føde.

I år forkælede Tønder Festival os med kunstnere af meget høj kaliber, hvor især Anderson East står højt på min hitliste, men også præstationerne fra Peatbog Faeries med deres ekstreme energi, RURA med samme energi, blot tilsat lidt vanvid på Klubscenen omkring midnat, Treacherous Orchestra - hold nu kæft de sparker røv, Jason Isbell med lyrik på højt niveau, Tina Dickow, der optrådte som var hun på hjemmebane, Kira Skov der emotionelt rev mig midt over og efterlod mig i mine følelsers vold, Mánran der trodsede regn og grå skyer og Margo Price med sit åbentlyse talent, fortjener navns nævnelse. Ja, der er sikkert nogle, som jeg burde nævne, men de nævnte navne ligger nu engang tungest i min hukommelse. 

Naturligvis er jeg farvet af min geografiske herkomst (Tønder-barn), men ægte kvalitet fornægter sig ikke. Tønder Festival kommer også i fremtiden til at være en del af min sommer, og Tønder Festival kommer ganske sikkert også i fremtiden til at være en festival med store overraskelser med det lille fællestegn, at alle kunstnere har en uanfægtet kærlighed til den ægte musik - kald det bare HAND MADE MUSIC.

MEN: Ingen roser uden torne - og ligeledes grunden til, at Tønder Festival ikke får pladen fuld på karakterskalaen.

Madsteder var der rigeligt af, hvilket er helt perfekt, men en festivalburger til 45,- kroner må gere serveres med varmt kød, og brødet til en grillpølse må gerne hilse på grillen i forbifarten til papbakken. En Tarte må også gerne "pyntes" med mere end 15 bitte små stykker bacon, når den koster 60,- kroner. En pølsemix bør ikke være så sprød, at plastikgaflens spidser knækker, og man så uforsvarligt kommer til at konsumere de små stykker plastik (jeg er spændt på hvordan og hvornår de kommer ud igen!). 

I samme ombæring er det retfærdigt at nævne, at en omgang Cajun Kylling i NOLA-området ikke bør serveres med en klat grødlignende ris, hvad der lignede fortyndet tomatpuré, peber og fire små lusede stykker kylling til en skøn pris på 65,- kroner. Og så har jeg slet ikke nævnt logistikken fra gryde/stegeplade til kunde. Alt i alt steder der bør kunne strammes op, selv om de fleste spisesteder er bemandet af hårdtarbejdende frivillige. Pris og kvalitet på maden bør og skal hænge sammen, når nu man ønsker at tilbyde en totalløsning.

Heldigvis var det musikalske program mere end blot et plaster på såret og inden for nærmeste fremtid vil en playliste på Spotify, med de i mine øjne stærkeste kunstnere blive tilgængeligt - mere herom, når den er online.