Tønder Festival 2016 - Dag 3
Dagen med festivalens stærkeste program.
Avett Brothers - tf.dk
Den længe ventede lørdag - dag tre for undertegnede. Dagen med festivalens absolut stærkeste program, men også atter en dag, hvor solen nådesløst sørgede for, at væskedepoterne skulle fyldes op kontinuerligt. Hvis ikke Tønder Festival når rekordomsætning i barerne på pladsen, så er jeg både skuffet og imponeret.
Eilen Jewell var dagens første store navn til at indtage den glohede Open Air scene. Et døsigt publikum havde placeret sig mageligt på græsarealet foran denne og virkede koncerten igennem ikke videre festoplagte. En god blanding af bagstivhed og nok også et resultat af en ganske gennemsnitlig optræden fra den, inden for genren, unge Eilen.
Hudson Taylor skulle ligeledes på Open Air scenen prøve at leve op til torsdagens optræden i Palais Des Glaces. Det lykkedes mildest talt ikke. Man kan ikke fornægte dem det musikalske talent, men når man står på scene og udstråler, at man har nok i sig selv, så er man ikke helt på toppen. Det må kunne gøres bedre, for jeg var sikkert ikke den eneste der var skuffet.
RURA er nok skotsk folk, når det er bedst og det er ikke uden grund, at de i 2015 fik en pris for "Live Act Of The Year" ved Scots trad Music Awards. Med lige dele melankoli og dybde i lyrikken, var det et kærkomment break i Telt 2. Her kunne man ikke gøre andet, end slappe af og lade sine tanker anspore af det lyriske og musikalske univers, som RURA skaber.
Treacherous Orchestra er den diametrale modsætning til RURA. Du tager 11 dygtige musikere og placerer dem på en scene (i dette tilfælde Open Air scenen) og bedre dem om at skabe en fest. Med sækkepiber, guitar, trommer, banjo og hvad man ellers kan skrabe sammen en tidlig aften i Tønder, må man sige, at de forstod at skabe en fest. Lige dele skotsk tradition og vanvid skaber et helt unikt lydbillede, hvor selv den mest søvnige festivalgænger til sidst stod i en nærmest ekstatisk rus.
The Avett Brothers samlede depechen op, hvor Treacherous Orchestra smed den. Kun en halv time efter braget på Open Air, indtog The Avett Brothers scenen og leverede helt klart dagens højdepunkt med deres uforlignelige americana. En energiudladning der rammer selv dem der står bagerst ved den store åbne scene. Bandet har en kærlighed over for festivalen i Tønder og den kærlighed er gengældt - også fra mig.
Anderson East lukkede og slukkede min tredje dag på dyrskuepladsen på en måde, så jeg stod med et kæmpe smil på læberne. Som en nutidens Joe Cocker med sin anstrengte stemme og aparte gestikuleren, bragede han ud over scenen i Telt 2 en sen nattetime. Med en ægte sydstatscharme, der ledte tankerne hen på Patrick Swayze i serien "Nord & Syd", tryllebandt han sit publikum. Jeg ser virkelig frem til søndagens koncert, hvor ens sanser ikke er nærmest overstimuleret, for her er der virkelig tale om en musikalsk perle der kræver sin respekt.
