Tønder Festival 2016 - Dag 1
Den årlige folkfestival er skudt i gang i det sønderjyske.
Peatbog Fairies - tf.dk
Og det skete i de dage i august engang, at alverdens folkemusikere skulle tælles i mandtal. Måske en smule overdrevet, men atter er cremen af "Hand Made Music" samlet på den gamle dyrskueplads i Tønder.
Programmet er tidl. blevet omtalt her på sitet, så her følger et lille recap af den første dag. Fantastisk musik, unik stemning og kolde fadøl er nøgleordene.
Jakob Dinesen. Et af de største talenter herhjemme de seneste år, endda af lokal avl. Tøndring helt ind i hjertet og første store navn til at tryllebinde det forventningsfulde publikum på den store Open Air Scene i dette års udgave af festivalen. Elsket og forgudet af de lokale, såvel som legendariske Alex Nyborg Madsen. Den første af tre koncerter sad lige i skabet.
Hudson Taylor indtog midt på eftermiddagen det smukke Palais Des Glaces i NOLA afsnittet. Et lille aflukket område på festivalen, hvor intimiteten og nærværet dyrkes. Intenst og ægte leverede de to brødre Harry og Alfie deres sæt. Her kan jeg varmt anbefale, at man tager sig tid til at lytte til deres Digster Live Session, der kan findes på Spotify.
Mick Flannery. På opfordring blev jeg lokket til at give singer/songwriteren et øre, hvilket tidligt på aftenen var en af de bedre dispositioner. Lokationen var atter Palais Des Glaces, hvor både kunstner og ord kom i sit helt rette element og nok allerede har præsteret en af de bedre koncerter på dette års festival. Mere af den slags, tak.
Peatbog Fairies. En syndig blanding af folkemusik, trance og psycedelica bragede først på aftenen ud over den sønderjyske marsk. Elektroniske beats, tilsat guitar, sækkepibe, violin og fløjte. Tankerne fløj hurtigt hen på sidste års koncert fra Skerryvore, men så alligevel ikke. Insisterende og gribende. En energi der bankede ud af de massive højttalere og fik selv de mest skeptiske tilskuere til at vippe med foden.
Jason Isbell og Tina Dickow delte ved 21-tiden festivalpladsen i to. To store navne programsat med 15 minutters mellemrum kunne nok være gjort bedre, men begge steder var der fyldt. Isbell på Open Air og Dickow i det lidt mere idylliske Telt 1. Isbell sad snorlige og pladsen på den største scene var fuldt fortjent, mens Dickow fik overbevist selv de største tvivlere om berettigelsen på Tønder Festival. Lige så fejlcastet hun var, da hun sidste år lukkede Fredagsrock i Tivoli, lige så eminent var hun i det sønderjyske. Forhåbentlig ser vi mere til hende i disse rammer i fremtiden.
The Panorama Jazz Band lukkede og slukkede for mit vedkommende den første dag på dyrskuepladsen. Som navnet antyder, så var det en myriade af jazzede stilarter med et powerdisplay på tuba. Smilet sad fast og den sidste af dagens fadøl forsvandt lystigt.
