Tønder - Dagen derpå!
Der skete simpelthen så meget mere...
Hvordan kom vi egentlig op næste dag?
Det er ikke rigtig til at hitte ud af, hverken hvem der vågnede først, eller hvor alle de mennesker der lå Pallisgaards værelse var kommet fra. Der var ihvertfald blevet sovet i ske til den store guldmedalje. Tre personer i en 1½-mands seng og tre personer på gulvet. (Den eneste der var halvnøgen, var Lyne, red)
Senere fandt vi så Torsten på toilettet, hvor han måbende fremstammede: "Jeg skulle skide"... Ja ok, men det tager jo ikke fire timer Torsten!
Efter at have taget os godt til hovedet, dannet os et overblik over situationen og holdt mandtal, fandt vi ud af vi manglede Friis. Hvor kunne han mon være? Måske i kollegiets opholdstue - og sikkert nok alene?
Minsandten om han ikke lå der - helt alene, så vores gode Friis skulle bestemt ikke have lov til at sove længere. Der var jo direkte uretfærdig når nu vi andre ikke var så heldige!
Men hvordan vækker man en person, der er gået dødskold ?
Hvordan vækker man en Friis som er drattet omkuld i en sofa? (Tak for hjælpen mystiske kat!) Dette er måske en sandhed med modifikationer, men det ser godt ud på skrift!
Alle er vågne!
Under en efterfølgende tur i den nærliggende Kvickly, hvor Friis bl.a. købte lidt pastasalat, som et desperat middel mod tømmermændene, kom selv samme Friis med hvad der kan katerogiseres, som eftermiddagens kommentar til en sagesløs ung kassedame.
Kommentaren var en reaktion af en manglende plastikgaffel: "Det er DIN skyld at jeg er klam!". Et spørgende blik fra damen bag skranken.. "Ja, nu skal jeg æde med fingrene"...
Og på McD blev det heller ikke meget bedre, da en sageløs ung blond tøs i kassen blev offer for Michels blatante talegaver:
"Vil du høre noget som at det er at der er DOBBELTSEJT og som gør dig fugtig i fugen?"
Den stakkels ungmø kunne kun måbe, indtil Michel gjorde rent bord, ved at sige:
"Jeg skal have 3 dobbelt cheese... Fugtig nu?"
Hvordan gik turen hjem så?
På grund af "surprise-visitten" dagen før, havde vi jo nu 2 biler at køre hjem i.
I Franckes bil fortsatte han vor han slap og knækkede sig uafbrudt og var ude af stand til at køre, så det var Friis der måtte tage rattet.
I den anden bil undrede vi os i lang tid over hvordan det kunne være at 95% af alle biler vi så, havde anhængertræk. Det var trods alt ikke en statistik vi var vandt til i København.
Denne blev dog snart overskygget af en helt anden undren!
Vi fandt ud af en lille kølig "Thumbs-up" åbenbart er en god nok undskyldning til hvad som helst i Jylland.
En lastbil havde nær kørt os i døden med uforsvarlig kørsel af hidtil uset karat - og hans eneste reaktion, da vi et bremsespor, et par hjerter der gik i stå, og en nærdøds-oplevelse rigere kommer op på siden af ham, kvitterer han bare med en tommelfinger opad.
Vi havde regnet med at kaste
Alle er vågne!
Under en efterfølgende tur i den nærliggende Kvickly, hvor Friis bl.a. købte lidt pastasalat, som et desperat middel mod tømmermændene, kom selv samme Friis med hvad der kan katerogiseres, som eftermiddagens kommentar til en sagesløs ung kassedame.
Kommentaren var en reaktion af en manglende plastikgaffel: "Det er DIN skyld at jeg er klam!". Et spørgende blik fra damen bag skranken.. "Ja, nu skal jeg æde med fingrene"...
Og på McD blev det heller ikke meget bedre, da en sageløs ung blond tøs i kassen blev offer for Michels blatante talegaver:
"Vil du høre noget som at det er at der er DOBBELTSEJT og som gør dig fugtig i fugen?"
Den stakkels ungmø kunne kun måbe, indtil Michel gjorde rent bord, ved at sige:
"Jeg skal have 3 dobbelt cheese... Fugtig nu?"
Hvordan gik turen hjem så?
På grund af "surprise-visitten" dagen før, havde vi jo nu 2 biler at køre hjem i.
I Franckes bil fortsatte han vor han slap og knækkede sig uafbrudt og var ude af stand til at køre, så det var Friis der måtte tage rattet.
I den anden bil undrede vi os i lang tid over hvordan det kunne være at 95% af alle biler vi så, havde anhængertræk. Det var trods alt ikke en statistik vi var vandt til i København.
Denne blev dog snart overskygget af en helt anden undren!
Vi fandt ud af en lille kølig "Thumbs-up" åbenbart er en god nok undskyldning til hvad som helst i Jylland.
En lastbil havde nær kørt os i døden med uforsvarlig kørsel af hidtil uset karat - og hans eneste reaktion, da vi et bremsespor, et par hjerter der gik i stå, og en nærdøds-oplevelse rigere kommer op på siden af ham, kvitterer han bare med en tommelfinger opad.
Vi havde regnet med at kaste
Men hvad fanden, næste gang vi er i Jylland, ved vi da, hvad vi skal gøre, når vi lige har taget mødommen på Gårdmand Bjørns datter:
Og festen taget i betragtning, er der IKKE sidste gang Connery.dk tager ud i det mørke for at se hvad der byder sig.
Hvem ved hvor vi ender næste gang?
Connery.dk i Tarm ?
Connery.dk i Sæd ?
Connery.dk på Lem ?
Mulighederne er mange, så hold øje med os! Eller endnu nemmere - inviter os!
Og festen taget i betragtning, er der IKKE sidste gang Connery.dk tager ud i det mørke for at se hvad der byder sig.
Hvem ved hvor vi ender næste gang?
Connery.dk i Tarm ?
Connery.dk i Sæd ?
Connery.dk på Lem ?
Mulighederne er mange, så hold øje med os! Eller endnu nemmere - inviter os!
