Verden
Dino med to klør vækker opsigt blandt forskere: “Jeg kunne ikke tro mine egne øjne”
Forskere har fundet en ny art af therizinosaur i Mongoliet, og den er lidt af et mysterium.
Den 90 millioner år gamle planteæder, navngivet Duonychus tsogtbaatari, skiller sig ud ved kun at have haft to klør, hvor resten af familien normalt har tre.
Og det har sendt et par palæontologer tilbage til tegnebrættet.
Et overraskende fund fra Gobiørkenen
Fundet blev gjort i Bayanshiree-formationen i Mongoliet, et område der i forvejen er kendt som en af verdens mest værdifulde palæontologiske guldminer.
Det var her, man i det 20. århundrede fandt de første dinosauræg og adskillige komplette skeletter.
Denne gang var det næsten et komplet skelet af Duonychus tsogtbaatari, som blev gravet op af Mongoliets Institut for Palæontologi.
Et år senere landede skelettet hos Dr. Yoshitsugu Kobayashi fra Hokkaido Universitet, og hans reaktion var klar:
Han kunne straks se, at det var hånden fra en therizinosaurus, men blev forbløffet over, at den tredje klo manglede. “Jeg kunne ikke tro, hvad jeg så,” fortalte han.
Klør som macheter men kun til planter
Selvom de enorme kløer kunne få en til at tro, at vi havde fat i en drabelig rovdino, tyder alt på, at therizinosaurerne var planteædere.
Ifølge forskerne brugte de deres seglformede kløer til at hive grene til sig, når de fouragerede.
Professor Darla Zelenitsky fra University of Calgary siger, at hun “aldrig har set så komplet en dinosaurus-klo før”.
Kløerne var omkring 20 centimeter lange i knogleform, og blev endnu længere med deres keratindække, som, ret usædvanligt, stadig kunne ses i dette fund.
Det helt store spørgsmål er, hvorfor denne art havde to fingre i stedet for tre. Forskernes foreløbige bud er at det ikke er en tilfældighed.
Ifølge det studie, der netop er blevet offentliggjort i iScience, peger alt på, at der er tale om en reel evolutionær tilpasning, ikke en mutation eller misdannelse.