Tiny Tina's Assault on Dragon Keep udgives som standalone co-op spil
Den populære Borderlands-DLC udgives gratis i begrænset tid
Tiny Tina er måske ikke et super velkendt navn, medmindre du er dedikeret Borderlands fan, der faldt over DLC-pakken Tiny Tina's Assault on Dragon Keep, en tilføjelse til Borderlands 2 i 2013.
Men Tiny Tina står overfor at få sit eget solospil, med udgivelse i Marts 2022, Tiny Tina's Wonderland.
Forud for den lancering, har Gearbox nu valgt at genudgive DLC-pakken som et særstående co-op spil, som udgives gratis på Epic Game Store frem til 16. november 2021 - eller kan købes for 9.99 dollars på Steam og til PlayStation og Xbox.
Tiny Tina er en væsentlig afstikker fra det traditionelle post-apokalyptiske Borderlands univers - her er det nemlig fantasy der er i højsædet - stadig looter-shooter agtigt - men med fantasivæsner, trolde og drager.
Tjek traileren her: