Connery

Tinder er klar med ny funktion: SUPER LIKE

Nina Agdal er med i reklamevideoen for den nye funktion. Fik vi sagt at Nina Agdal er med i reklamen?

At sidde og swipe på Tinder, er ved at være mere trivielt end et spil Angry Birds. Den engang så nyskabende dating-app, har skiftet gear, er gået over mod betaling, og bliver mest af alt brugt som tidsfordriv, i et spil "ku godt, hvis man var virkelig virkelig fuld, og at byturen snart er slut". 

Men folkene bag Tinder er selvfølgelig ikke klar til at lade deres app gå ned med flaget uden videre - og derfor er de ved at rulle en ny funktion ud - og for at forklare hvordan den virker, har de hyret Nina Agdal, til at spille en lille rolle i deres reklamefilm.

Super Tinder

Super like-funktionen lader folk afsende et ekstra stærkt signal, og personen du superliker, vil være klar over det er sket, når din profil bliver båret frem forrest i køen af swipe-ofre, og måske prikker det en smule ekstra til modpartens likeability. 

I følge Tinder vil man kun have en enkelt Super Like om dagen, og man kan ikke spare op og gemme på dem. Et Super Like - en gang - hver dag.

Super Like er netop rullet ud i Australien, og bliver derfra rullet ud på globalt niveau.

Tinder er klar med ny funktion: SUPER LIKE
Del

Seneste nyt