Connery

Timm Vladimir lancerer ny imponerende køkkenserie

Erfaring og ny teknologi mødes.

Hvis du er typen, som elsker at kokkere på hjemmefronten, så ved du også, at godt udstyr er et must.

Det er ikke nødvendigvis livsvigtigt at have ALT udstyr - det vigtigste er blot, at du har dit udstyr i orden.

I sidste uge var jeg et smut forbi Timm Vladimirs Køkken i Valby, hvor Timm Vladimir i samarbejde med Imerco kunne løfte sløret for en spritny kollektion af køkkengrej.

ANNONCE
Timm Vladimir lancerer ny imponerende køkkenserie

Af og til kan man godt være lidt skeptisk, når en kendt person står bag et produkt - både herhjemme og i udlandet - da man måske kan blive i tvivl om, hvorvidt det egentlig bare er brandet, der sælger, eller der rent faktisk er noget at komme efter.

Og det blev hurtigt bevist, at vi på denne nye køkkenserie har fingrene i godt håndværk.

Vladimir har om nogen forståelse for, at tryllerier blandt kogegryderne på daglig basis slider på grejet, da han har kokkereret på 'amatørfronten' i mange år og mere professionelt efter sin sejr i Masterchef 2011. 

”De sidste 7 år har omdrejningspunktet i min hverdag været tilberedning af mad og beslutninger om, hvilket udstyr et godt hjemmelavet måltid kræver – og ikke mindst, hvad der virker bedre end andet. Det industrielle køkken byder på høj funktionalitet, men er ikke nødvendigvis lækkert at arbejde i. Derfor tager min serie udgangspunkt i at kombinere det bedste fra det industrielle køkken med et maskulint design og lækre trædetaljer, så både funktionaliteten og lækkerheden er i top,” fortæller Timm Vladimir om den nye køkkenserie.

ANNONCE
Timm Vladimir lancerer ny imponerende køkkenserie

Produktserien byder på alt fra peberkværne, forklæder og gryder til damascerede knive, paletter og stegepander.

Og især stegepander blev det helt store omdrejningspunkt, da Timm Vladimir hiver en af sine nye pander frem fra indpakningen, vender den som en banjo og 'spiller' en hårrejsende melodi på den med en skærende metalpalet DIREKTE på stegeoverfladen.

Du ved - dødssynden i køkkenet.

Mens folk lige skulle sunde sig og genstarte høreapparaterne, blev det forklaret, at de havde udviklet en ny teknologi i forhold til slip-let-overfladen, som gør, at man kan bruge metalredskaber uden at skade overfladen. 

Se dét er smart!

ANNONCE
Timm Vladimir lancerer ny imponerende køkkenserie

Den nye køkkenserie er generelt en fin symbiose mellem funktionalitet og skarpt design over hele linjen. 

Den nye køkkenserie, som kun vil blive forhandlet i Imerco fra d. 4. november, vil i første omgang byde på 26 produkter til tilberedning af mad i hverdagens krævende køkken – og vil senere blive udvidet, så serien både dækker tilberedning og anretning.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce