Gear

Tim Cook teaser ny Apple “Air”-gadget

Hvad kan vi forvente?

Tim Cook teaser ny Apple “Air”-gadget
Apple - X

Apple-fans verden over er på dupperne efter, at Tim Cook i går delte en kryptisk teaser på X (tidligere Twitter) med teksten: “There’s something in the Air.”

Den ikoniske sætning blev sidst brugt af Apple i 2008 ved lanceringen af den første MacBook Air, og derfor peger meget på, at vi snart får en opdateret udgave af den populære ultrabook. Men med rygter om både en ny iPad Air og en mulig iPhone Air, er der stadig plads til spekulationer.

Ny MacBook Air med M4-chip?

Ifølge Bloomberg’s Mark Gurman er det sandsynligt, at Apple vil lancere nye 13- og 15-tommer MacBook Air-modeller allerede i denne måned – nu udstyret med den opgraderede M4-chip.

Den nye MacBook Air vil sandsynligvis byde på:

  • Forbedret ydeevne og batteritid med M4-chippen
  • Bedre skærm og opgraderet kamera
  • Muligvis mere RAM og hurtigere SSD-løsninger

Sidste år lancerede Apple M3-versionen af MacBook Air omkring samme tidspunkt, så en opdatering nu virker logisk – især hvis Apple ønsker at holde Mac-serien opdateret i forhold til deres nyeste chipsæt.

Apple lancerer ny iPad Air med M3-chip og opdateret Magic Keyboard

Læs også: Apple lancerer ny iPad Air med M3-chip og opdateret Magic Keyboard

iPad Air – også en mulighed?

Udover MacBook Air spekuleres der i, at Apple også er klar med en ny iPad Air. Gurman rapporterede for nylig, at Apple er ved at tømme lagerbeholdningen af den nuværende iPad Air, hvilket ofte er et tegn på en kommende model.

En opdateret iPad Air kunne inkludere:

  • M3-chip for øget ydeevne
  • Forbedret Magic Keyboard
  • Mulig Mini-LED-skærm

iPhone Air – sci-fi eller realitet?

Der har også været rygter om, at Apple arbejder på en “iPhone Air”, en lettere og tyndere version af den traditionelle iPhone. Dog virker det usandsynligt, at denne vil blive afsløret nu, da Apple typisk lancerer nye iPhones i september.

Hvornår får vi svaret?

Med Cooks teaser og rygterne i omløb er én ting sikker: Apple har noget stort i vente denne uge. Om det bliver en MacBook Air, iPad Air eller noget helt tredje, må vi vente og se.

Test: Dreame X50 Ultra – Et lille skridt for robotstøvsugeren men et spring for menneskeheden?

Læs også: Test: Dreame X50 Ultra – Et lille skridt for robotstøvsugeren men et spring for menneskeheden?

Musks AI i selvmål: Foreslog dødstraf til både Trump og Musk selv

Læs også: Musks AI i selvmål: Foreslog dødstraf til både Trump og Musk selv