Tilbageblik #1: Top 5 - Årets bedste film 2015
Hvilke film har været årets bedste?
Hvis man kigger tilbage på årets gang på det store lærred, så har der været en væld af blockbustere og store fortsættelser af franchises – men hvis man skal kigge på, hvilke film der har karakterskalaen højest i år, så skal man faktisk blandt andet kigge i retningen af nogle lidt mere alternative produktioner, med undtagelse af nogle få storfilm. Jeg har forsøgt at lave en top 5-liste over årets bedste film og listen er i vilkårlig rækkefølge. Kig med og giv din mening til kende! Visse film er teknisk set lanceret i 2014, men jeg har baseret listen på film, som er blevet vist i danske biografer i 2015.
Inside Out
Pixar’s John Lasseter laver endnu en genistreg med Inside Out, hvor han skaber en ufattelig bred fortælling, som dykker ned i det følelsesmæssige virvar, som livets overgang fra barn til den barske virkelighed eskalerer i. Ikke siden Monsters, Inc. har Pixar, efter min mening, kreeret så originalt et koncept, og man bliver med det samme grebet af stemningen, følelserne, symbolismen og overflødighedshornet af relaterbare nuancer af barndom og fantasi. Den absolutte stensikre vinder til animations-Oscaren til næste års ceremoni – skarp, dyb og ikke mindst dybt underholdende.
Biografpremiere: 27. august 2015.
Kingsman: The Secret Service
Matthew Vaughn har med denne film vendt tilbage til spionfilms-genren, men har redefineret hele lortet. Filmen følger en klassisk spionstruktur, men handlingen og figurerne tager løbende tykt pis på koncept hele vejen i gennem – samtidig med at filmen er gennemført underholdende. Originalitet møder klicheer i denne kavalkade af drengerøvshumor og fandenivoldsk action med en skarp klædt Colin Firth i hovedrollen som mentor for den unge kække Taron Egerton. Filmen er i sig selv helt i gennem original i sin opbygning og dykker ned i et univers af jakkesætsklædte helte, anal-fikserede svenskerinder og ikke mindst en fænomenal genoplivning af den klassiske skurk og hans plan om at overtage verden. Kingsman er nok aldrig anset for at være en Oscar-værdig størrelse, men hvem har også brug for en gylden statuette, når man kan underholde hele verdens befolkning af drengerøve med en film, som er lige så skræddersyet til sin målgruppe, som Firth’ jakkesæt?
Biografpremiere: 26. februar 2015
Whiplash
Damien Chazelle viste med sin instruktørdebut, at man med få midler kan skabe noget helt fænomenalt. Whiplash vælter ind over skærmen med et tempo, som er mindst ligeså uforudsigeligt og overrumplende, som de toner, musikerne spiller. Miles Teller bryder sit ungdomskomedie-image og leverer en stærk præsentation som den passionerede, spirende musiker, over for den overfusende, vanvittigt onde J.K. Simmons i sit livs rolle. Musikken tager dig med på en følelsesladet rejse ned i gennem had, fortvivlelse, nervøsitet og små glæder i livet, og taget i betragtning af, at filmen kun blev optaget på blot 19 dage – så kan man i min bog godt kalde dette originale, minimalistiske skarpskud for et mesterværk.
Biografpremiere: 19. februar 2015
Mad Max: Fury Road
George Millers genoplivning af sin egen franchise fra 70-80’erne er opskriften på den perfekte actionfilm i nyere tid. Man kan tydeligt mærke den klassiske stemning fra de originale film, men i helt anderledes omgivelser såvel som tempo. Filmen er stort set én lang sprængfarlig køretur gennem ørkenen med nogle små, umotiverede hints til universet, tiden og mennesket – og man behøver intet mere. Filmen blæser henover skærmen i en kavalkade af farverige stunts, vanvittige deathrace-lignende køretøjer og et komplet forskruet fremtidssamfund. Musikken er et af de mest bærende elementer i filmen, og med en Tom Hardy i hovedrollen, som stort set ikke siger mere end et par ord, er filmen et klassisk eksempel på, at actionfilm er til for action-delens skyld.
Biografpremiere: 14. maj 2015
Wild Tales
En af årets helt store overraskelser dukkede op fra Argentina i form af en 5-6 historiedelt fortælling om vrede. Filmen leverer en række småfortællinger, som hver for sig ikke har noget med hinanden at gøre ud over en rød tråd i det menneskelige følelsesregister – i gennem de forskellige scenarier ser man mennesker i pressede situationer og oplever nogle af de bestialske skyggesider, som homo sapiens af og til har tilbøjelighed til at eftersøge. Løgn, had, frygt, jalousi og afmagt er blot nogle få synonymer med de følelser, som mikses ind i filmens intensitet, og krøllen som gør hele filmen så genial, er den sorte humor. De frygtelige historier og de påvirkelige scenarier med virkelige og uhyre realistiske træk bliver alle sammen leveret med et sortkomisk glimt i øjet og en sans for fortælling. En film som burde have vundet Oscaren for bedste udenlandske film.
Biografpremiere: 7. maj 2015
Skarpt forfulgt af:
Furious 7, Avengers: Age of Ultron og.... muligvis Star Wars: The Force Awakens?
