Til døden os skiller
Nej - jeg er ikke blevet gift!
Min (nu) x-kæreste mindede mig i sin tid ofte om, at det som det primære i ens liv, gjaldt om at være glad og gøre de ting der gør en selv lykkelig. Når man selv er lykkelig, har man også overskudet til, at gøre andre mennesker lykkelige.
Nu skal denne artikel ikke handle om lykke, men om døden. Har du nogensinde tænkt på, hvad døden egentlig er for en faktor? Hvad døden egentlig kan give af abrupte afbrydelser i dagligdagen. Eller hvad døden egentlig betyder for dig som enkeltstående in
Situationen kort: Jeg står på arbejde i midten af oktober og kører en kundeekspedition på samme måde som jeg har gjort 1000 gange før. Jeg er god til det jeg laver og er respekteret i branchen. En sms sniger sig ind på min telefon (i dette tilfælde vælger jeg at bruge ordet "sniger" - en slags metafor for noget negativt.).
Kunden er inde i et prøverum, så hvorfor ikke lige læse beskeden. Det kan jo være en lille hilsen fra min daværende kæreste.
Kæreste - nej. Det er fra min mor. Kort resume af beskeden: Min onkel ligger for døden på Herlev Sygehus og nogle timer senere sidder jeg i toget på vej til Kbh. Den snu læser har vel nærmest konkluderet, at jeg med djævelens huj og hast forlod butikken og lod kunden være kunde. Der er kyndigt personale i butikken, der kan sælge kunden sine bukser.
Turen hjem til min bolig er en kamp mod tårerne, men jeg holder dem tilbage, for horfor flæbe på en cykel på vej hjem?
Da jeg kører op ad indkørslen og ser min (nu) x-kæreste i køkkenet, bryder jeg sammen i gråd. Hun kigger meget underligt på mig, for uvidende om min situation, er det et sært skue der rammer hendes øjne.
Med tårerne trillende ned over kinderne og ude af stand, til at få klare tanker i mit hovede, får jeg forklaret hvad der er sket - eller rettere skal ske i nærmeste fremtid. Med en hurtig snarrådighed, får Julia mig ned på jorden igen og placerer mig i sofaen, så jeg kan slappe af, og få samling på mine tanker og mit sind.
Jeg har i en tidligere artikel beskevet mit familieforhold, med for at den nye læser kan få et indblik i hvad jeg hentyder til, så ser vi ikke meget til hinanden. For en udeforstående vil det nok virke som om, at vi holder hinanden på en need to know basis. Det gør vi på sin vis også, men kærligheden og det familiære bånd skal man ikke undervurdere. Med et angiveligt kærligt los i røven, får Julia sendt mig afsted til København, for hvad nu, hvis jeg ikke når at se ham en sidste gang og få sagt de sidste ord til min onkel...
I sådanne situationer ser man også hvem der virkelig står ved en, når behovet for støtte er der. Jeg havde fået suiten i The Royal Residence, og skulle først checke ud, når jeg var klar til det. Tak Showoff og Chradser.
Efterfølgende har både Neua og Stump åbnet deres døre for mig og gamle venner som Torben, CJay og Christian har på utvetydig måde, vist deres støtte og velvillighed til, at bistå med en skulder, hvis det skulle blive aktuelt.
Naturligvis skal min chef ikke glemmes, som meldte ud, at jeg bare skulle komme tilbage på arbejde, når jeg var klar igen...
Kender I det, at man mangler ord, til at beskrive sin taknemmelighed? Lige den situation står jeg i nu...
...fortsættelse følger...
Nu skal denne artikel ikke handle om lykke, men om døden. Har du nogensinde tænkt på, hvad døden egentlig er for en faktor? Hvad døden egentlig kan give af abrupte afbrydelser i dagligdagen. Eller hvad døden egentlig betyder for dig som enkeltstående in
Situationen kort: Jeg står på arbejde i midten af oktober og kører en kundeekspedition på samme måde som jeg har gjort 1000 gange før. Jeg er god til det jeg laver og er respekteret i branchen. En sms sniger sig ind på min telefon (i dette tilfælde vælger jeg at bruge ordet "sniger" - en slags metafor for noget negativt.).
Kunden er inde i et prøverum, så hvorfor ikke lige læse beskeden. Det kan jo være en lille hilsen fra min daværende kæreste.
Kæreste - nej. Det er fra min mor. Kort resume af beskeden: Min onkel ligger for døden på Herlev Sygehus og nogle timer senere sidder jeg i toget på vej til Kbh. Den snu læser har vel nærmest konkluderet, at jeg med djævelens huj og hast forlod butikken og lod kunden være kunde. Der er kyndigt personale i butikken, der kan sælge kunden sine bukser.
Turen hjem til min bolig er en kamp mod tårerne, men jeg holder dem tilbage, for horfor flæbe på en cykel på vej hjem?
Da jeg kører op ad indkørslen og ser min (nu) x-kæreste i køkkenet, bryder jeg sammen i gråd. Hun kigger meget underligt på mig, for uvidende om min situation, er det et sært skue der rammer hendes øjne.
Med tårerne trillende ned over kinderne og ude af stand, til at få klare tanker i mit hovede, får jeg forklaret hvad der er sket - eller rettere skal ske i nærmeste fremtid. Med en hurtig snarrådighed, får Julia mig ned på jorden igen og placerer mig i sofaen, så jeg kan slappe af, og få samling på mine tanker og mit sind.
Jeg har i en tidligere artikel beskevet mit familieforhold, med for at den nye læser kan få et indblik i hvad jeg hentyder til, så ser vi ikke meget til hinanden. For en udeforstående vil det nok virke som om, at vi holder hinanden på en need to know basis. Det gør vi på sin vis også, men kærligheden og det familiære bånd skal man ikke undervurdere. Med et angiveligt kærligt los i røven, får Julia sendt mig afsted til København, for hvad nu, hvis jeg ikke når at se ham en sidste gang og få sagt de sidste ord til min onkel...
I sådanne situationer ser man også hvem der virkelig står ved en, når behovet for støtte er der. Jeg havde fået suiten i The Royal Residence, og skulle først checke ud, når jeg var klar til det. Tak Showoff og Chradser.
Efterfølgende har både Neua og Stump åbnet deres døre for mig og gamle venner som Torben, CJay og Christian har på utvetydig måde, vist deres støtte og velvillighed til, at bistå med en skulder, hvis det skulle blive aktuelt.
Naturligvis skal min chef ikke glemmes, som meldte ud, at jeg bare skulle komme tilbage på arbejde, når jeg var klar igen...
Kender I det, at man mangler ord, til at beskrive sin taknemmelighed? Lige den situation står jeg i nu...
...fortsættelse følger...
