Connery

Tiger/Swan - The story so far.. #1 [Long read]

Første del af et portræt af et upcomming dansk band.

Hvordan får man som upcomming dansk band, uden en nævneværdigt PR-maskine i baggrunden, skabt sig et gennembrud på den danske musikscene? En scene hvor rygklapperi, netværksmæssig nepotisme og døgnfluer ud fra laveste fællesnævner dominerer.

Tag med på en rejse om og med danske Tiger/Swan.

ANNONCE
Tiger/Swan - The story so far.. #1 [Long read]

En råkold onsdag aften i et industrikvarter i Rødovre, er jeg af Tiger/Swans bassist, Mark, sat i stævne i gruppens øvelokale i en kælder. Kælderen ligger i en lidt afsidesliggende lagerlignende gul mustensbygning, med indgang på bagsiden af bygningen.  En scene der ikke er ret meget ulig den, som utallige håbefulde bands har haft bristede drømme og håb i. 

"Når der er skybrud, så går vandet helt her op til!", siger Mark, mens han med et kækt smil og en udstrakt pegefinger, slår en usynlig streg på det gråmalede betongulv, for ligesom at understrege, at deres øvelokale ikke bliver ramt af naturens ekstreme luner.
Døren til gruppens øvelokale åbnes for mig, og en overdådig samling af instrumenter og musikalske influenter åbenbarer sig. Et lokale der absolut bærer præg af mange timers slid og nydelse, men som også har en speciel aura af seriøsitet over sig.

Mark og jeg sidder og småsludrer om bandets optræden til "Tak Rock"-finalen i Pumpehuset nogle uger forinden, indtil aftenens to øvrige deltagere indfinder sig; guitaristen Christopher og forsangeren Andreas. Aftenens firkløver er nu komplet og snakken om stort og småt, samt en afsluttende refleksion over koncerten i Pumpehuset skaber en perfekt anledning, til at kaste sig over pizza og dåseøl. 

Et andet håbefuldt band af tvivlsom kaliber, har i et af de andre øvelokaler igangsat en ganske habil halbal setliste, hvor både Dire Straights "Money for nothing" og The Kinks "Yoy really got me" bliver skamfremført.

Velkommen til Rødovre!

Den første sjove anekdote kommer, da Mark med et fjoget smil nævner, at inden bandet hed Tiger/Swan, deltog de i 2012 i "Hvem vil være Millionær: Mig og mit band", under navnet "Be There Nowhere", hvor de gik sejrrigt fra tv-studiet med 500.000,- på lommen - et beløb der dog lige skulle betales skat af. Mindre detalje, men alligevel.

Pengene blev under det nuværende navn, Tiger/Swan, brændt af i 2014 på en tur til LA, indspilning af musikvideo, en manager og div udstyr. Hele setup'et lugtede langt væk af, at nu skulle det være. Optræden på det legendariske Whiskey a Go Go i LA, samt rosende ord fra Ben Carey - tidl. guitarist fra Lifehouse og Savage Garden, burde være lykken. 

Men..

På trods af relativt store armbevægelser, udeblev gennembruddet, bankkontoen var tom inden kalenderen slog over på 2015 og hverdagen ramte. En hverdag med pædagogjob, timer på rejsebureau, lærer for håbefulde unge mennesker og hvad der ellers skal til, for at betale husleje og stadigvæk bevare lysten til at skabe musik.

..tryk på play og nyd gruppens første singleudspil..

ANNONCE
TIGER/SWAN - We Don't Need Anybody (Live Piano Version)

"Er den mest klichéfyldte video jeg nogen sinde har set. Der sker simpelthen for mange ting til at min lille hjerne kan kapere dem alle. Trommeslageren med støv på trommerne i slowmotion, ballerinaen, forsangeren der skriger mens der er ild, pigen i undertøj der kravler rundt... Men det er meget flot optaget. Kudos. I formår at fremstå meget selvhøjtidelige.".
Citat: astridjl85 på youtube.com

Har man først tilbragt nogle timer sammen med Mark, Christopher og Andreas, finder man hurtigt ud af, at drengene er alt andet end selvhøjtidelige, men til trods for dette, besidder en stor bunke selvironi. For at bruge deres egne ord: "Støvet var nok bare fedt!"..

For at understrege pointen om den manglende selvhøjtidlighed:
Ydmygheden er nærmest selvdestruktiv, da jeg efter nærmest kronologisk gennemlytning af bandets kommende singleudspil, kommer med min ærlige og uforbeholdne mening. For at gøre en lang historie kort, så har vi her noget både unikt og nyskabende på den danske musikscene. Igennem alle de numre jeg i løbet af den aften lagde ører til, er der en rød tråd. Både lyrisk, men også musikalsk. 

Bandet har en helt klar plan, for hvordan de skal skabe deres egen succes. I en musikalsk lyttekultur, hvor hverdagens brug-og-smid-væk, har overtaget, kan det virke alt for bombastisk med en udgivelse af et helt album, på trods af, at kvaliteten er til det. På et album er det alligevel kun to-tre numre man husker, hvor imod en release af tre-fire EP'er i rette intervaller, kan give et meget bedre fodfæste hos slutlytteren. Her må jeg så selv æde nogle ord, som jeg for noget tid siden nedfældede i vores første papirudgivelse af Connery.dk - klik og læs.

Ultimativt er det jo antallet af gennemspilninger på streamingtjenesterne, der er med til at definere succes og/eller fiasko - i hvert fald ud fra et kroner/ører hensyn.

For lige at blive ved begrebet succes, så er det en ganske passende betegnelse, for bandets seneste singleudspil: "Too Old To Die Young". Udspillet kom bl.a. med på Spotifys "New Music Friday". En spilleliste med knap 2.500.000 følgere.

"Too Old Too Die Young" var mere end to et halvt år undervejs. I forhold til originalen, der i øvrigt hed "Britten", er det sat meget op i tempo. 
Titlen kom fra Kasper - Tiger/Swans tourmanager, der levede livet i bedste Rock'N'Roll-stil. Tømmermændsramt og ud af det blå udbryder Kasper en morgen: "Jeg er for gammel til at dø ung". Voila, det er jo næsten for nemt.

Nummeret har efter den tømmermændsramte morgen ligget i over et år og ventet på et ordentligt c-stykke. Jakob Winther bliver en ægte gamechanger. Han er i øvrigt manden bag basslinen på "Too Old Too Die Young". En dag i studiet - efter en rom-smagning, tog kreativiteten over hos Christopher og Jakob. Nummeret blev lagt helt ned på jorden, omkvædet sunget (efterfølgende med ny tekst) og så sad den der! "Too Old Too Die Young" blev født. 

...rejsen fortsættes...

ANNONCE
Tiger/Swan - Too old to die young.
Tiger/Swan - Facts - Releasekoncert - SoMe

Andreas/Vocals/Keyboard
Stefan/Guitar
Mark/Bass/BackingVocals
Chris/Guitar/BackingVocals
Lukas/Drums

Tiger/Swan spiller d. 3/2 er releasekoncert/party for deres første EP på Beta2300 (Amager Bio).
Billetter kan købes HER

Tiger/Swan hjemmeside.

Tiger/Swan på Facebook.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce