Tiffany & Co sælger sølv-byggeklodser til en pris på 10.000 kroner
LEGO-klodser for rigbørn
Tiffany & Co er nok mest kendt for deres smykker - og især indenfor kategorien ringe, er der nok mange en kvinde, der ville spærre øjnene op, med en lille box fra brandet.
Men smykkevirksomheden begår sig også i andre kategorier, også på herresiden, hvor de både sælger ure, smykker og accessories som kortholdere og nøgleringe.
Fælles for det hele, er at alle priserne som regel befinder sig i den gode ende. Men det er til at leve med, hvis man har tænkt sig, at låse sin partner fast.
Noget andet, som Tiffany & Co også gør sig i fra tid til anden, er lukusus-fortælkninger af hverdagsting. Tiffany Everyday Objects, kalder de dem.
Og en af de seneste påfund i denne kategori, er et sæt Tiffany Walnut and Sterling Silver Building Blocks sæt. 10 klodser, der til forveksling ligner en luksus-fortolkning at et populært dansk legetøj, men som til gengæld tager LEGO's høje priser til et helt nyt niveau.
For den nette sum af $ 1650 (10.800 kroner), erhverver man sig et byggesæt med 10 klodser, der kan stables på et par forskellige måder.
Umiddelbart sælges klodserne kun i det amerikanske, men hvis ønsket er brændende, er det muligt at tage forbi Tiffany & Co, der i år har åbnet shop i Illum.