Thomas Hartmann: Stand-up er humorens rock-n-roll

Stand-up er humorens rock-n-roll

Mens der netop er blevet lanceret nye afsnit på TV2 Syd af ‘Jysk for Begyndere’, så har han et nyt kombinationsshow på bedding, hvor han i samspil med sin gode ven Nicklas Sonne laver et show, der både er rockmusik og stand-up.

“Spillestederne var lidt skeptiske i starten, da man ikke har set denne kombination før. Men det er ret ukompliceret. Det er ikke mig, der fyrer jokes af med rockmusik i baggrunden. Jeg starter med et stand-up sæt og så er der koncert.”

De fandt ud af, at der var en interesse-overlapning mellem stand-up og hård rock og metal, hvilket han mærker, når han hvert år besøger Copenhell.

“Normalt kan jeg gå ned af gaden og så er der ofte kun en procent, der genkender mig. Men når jeg går rundt derude til Copenhell, er det som om, jeg er en komiker, der er 10 gange så kendt.”

Hartmann mener, at der er noget i mentaliteten omkring de to genrer, som transcenderer til mere end bare en kombination af to fælles interesser.

“Stand-up er humorens rock-n-roll.”

I den nye sæson af Jysk for Begyndere, er Hartmann igen inviteret til Jylland med Torben Chris som notorisk ‘rejseguide’.

I sæson 2 byder i al sin enkelthed på mere af det samme, men med lidt friere rammer, da de under første sæson var i planlægnings-modvind på grund af corona-restriktioner.

“Jeg var overrasket over, hvor godt sæson 1 kom til at hænge sammen, når man tænker på de udfordringer, vi havde under optagelserne.”

Og efter to sæsoner med fordybelse i de jyske dyder, har både Hartmann og Torben Chris fået en idé om, hvad denne fordomsfulde idé om duellen mellem jyder og sjællændere handler om.

“Vi har efterhånden fået konkluderet, at der ikke er en reel kløft mellem jyder og københavnere - men der er en illusion om det. Det handler mere om, at den ene part har fordomme om, hvad de andre har fordomme om.”

Man er overbevist om, at modparten har fordomme - De spottede af og til en lille mentalitetsforskel, men det handler mere bare om en forskel på store og små byer. Ikke så meget fra Jylland til Sjælland.

“Det er et utroligt lille land, vi bor i. Det er overraskende, hvor store regionale forskelle vi har i dag - jeg kan bedre forstå, at der er dialektforskelle mellem New York og Texas, da der er flere dagsrejser i mellem i bil. Men i et land, hvor du kan køre fra den ene ende til den anden på 5 timer, virker det lidt underligt.”

Selv havde Hartmann stort set aldrig været i Jylland, før han begyndte med sit stand-up, da han var 26 år gammel. Alle barndomsferierne fungerede i udlandet, da hans far arbejdede ved SAS, hvor de fik et par billige rejser om året til familien.

Det gjorde så, at alle de obligatoriske indenrigs-orienterede bilferier, som vi nok alle har stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt i livet, aldrig var en aktualitet for ham.

Men da han så begyndte sin stand-up-karriere i slutningen af 1996, kom han officielt for første gang går ‘i land’ i Jylland.

“Når jeg ikke kender til noget, har jeg den ide, at jeg vil være så åben som muligt. For mig eksisterer fordomme ikke på forhånd - jeg er hurtig til at lave statistik efterfølgende, dog! Så snart jeg har en begrundelse, så kan jeg hurtigt komme til at generalisere, hvis jeg ikke passer på… så det gør jeg”

Vær dig selv og lad publikum finde dig

Humoren har altid ligget inden for rækkevidde hos Hartmann, som hyppigt evnede at få sin søster til grine i tide og utide.

“Jeg har altid vidst, at jeg KUNNE være sjov med det rette publikum. Men jeg vidste faktisk ikke, om min humor kunne oversættes til det brede publikum.”

Men han havde en lyst og passion til at prøve det af, og så kastede han sig ud i det. Og da stand-up ikke er en beskyttet titel eller har nogen officiel ‘skole’, hvor man lærer de ædle tricks til at få salen til at grine - så var der fri leg.

Og ifølge Hartmann er det netop nøglen til, hvorfor stand-up er en succes.

“Det er en af de største styrker ved den komiske genre. De kan gøre det på deres helt egen måde.”

Nogle har en masse one-liners, andre laver hele tiden fiktive scenarier, mens en tredje graver dybt i sit eget personlige liv og finder komisk afspejling heraf.

“Jeg er long-form-typen. Jeg elsker at gå i dybden med det hele og lægge det hele ud, så man ikke bare brænder hele emnet af på én punchline.”

Hartmann får sin inspiration, når han laver alt andet end comedy. Han føler lidt, at han af og til får skrivetræthed, og mister lysten til at producere.

Og så længe han ikke har en deadline, så finder han på noget andet at lave end comedy. Hvad enten han skruer på sin gamle bil ude på værkstedet eller andre hobbyer.

Og nærmest dagen efter denne ændring i hans mindset, begynder ideerne automatisk at komme. Skriveprocessen starter med, at han skriver noter og jokes på samme tid. Når han sætter dig ved computeren er det blot diktat af allerede eksisterende tanker - med afstikkere, som måske gør det til brugbart materiale i sidste ende.

Hvis der var en uddannelse i comedy, ville man ifølge Hartmann blive meget mere homogene.

“Lige nu har vi noget for enhver smag. Skoling gør rigtig mange ting, men ensretter også folk, så det mister noget af det personlige.”

I comedy-branche er det bedst at have sit personlige take på det. Nystartede komikere får ofte det samme råd med på vejen af Hartmann:

“Tag altid udgangspunkt i det, du selv synes er sjovt. Hvis du ikke selv tror på det, så er det fandme svært at gå ud og overbevise 500 mennesker om det.”

Han understreger vigtigheden i at hvile i sig selv og ikke tappe ind på moderne trends eller stilarter, hvor man lige tænker: ‘det her, er noget, der fungerer for den og den, så det må virke for mig’.

“Man skal lade være med at designe sig selv efter publikums smag. Man skal være sig selv og lade publikum finde dig.”

Overlever stand-up woke-bølgen?

Stand-up har om noget været et af de erhverv, som er blevet stillet under en lup i forhold til, hvad man kan tillade sig at sige eller ej.

Men Hartmann mener ikke, at der er grund til bekymring - han ser i stedet situationen som en måde at kigge nærmere på sig selv og sit materiale.

“Folk glemmer shitstorms. Men selvom det er skide irriterende, at ordene af og til skal måles med en lineal - så har jeg valgt at se sådan på det, at det er sundt at tænke over de ting, man går rundt og siger.”

Hartmann må blankt erkende, at der helt sikkert har været nogle jokes i hans karriere på scenen i slut-90’erne og op i 00’erne, som han ikke ville lave i dag.

Ikke fordi, at han er bange for folks reaktion eller frygter at blive ‘cancelled’ - men bare fordi, at det simpelthen ikke ville være noget, han havde lyst til at ytre den dag i dag.

På den måde gør det, at branchen bliver lidt mere voksen, ifølge ham.

“Men der findes selvfølgelig dem, hvor man ikke kan sige noget som helst, uden de bliver sure over det. Så er min holdning bare - de må holde sig væk. Jeg forstår simpelthen ikke den tanke, at hvis der er noget, man ikke bryder sig om, så vil man have det slettet fra jordens overflade.”

Han giver selv et eksempel. Hartmann har et par danske kunstnere i musikbranchen, som han er ude af stand til at lytte på. Han kan simpelthen ikke fordrage deres musik.

“Jeg kan ikke holde ud at høre 3 minutter af deres sang. Men kunne jeg nogensinde finde på at køre en kampagne for at sløjfe dem eller få dem væk fra hitlisterne? Selvfølgelig ikke. Man holder sig bare væk. Det ville være rart, at folk indså, at det er utroligt nemt at undgå dem, man ikke er enige med.”

Comedy regulerer nemlig sig selv, hvis du spørger Hartmann. Det øjeblik, der ikke er et publikum til en bestemt type jokes? Så er de væk for altid. Han kan også mærke, at stand-up-gamet har ændret sig i nyere tid - men mener ikke, at det er et forsigtighedsprincip som resultat af woke-kulturen.

Tværtimod.

“Jeg mener, at vi som stand-up-komikere fører folket an i retningen af, hvor humoren bør bevæge sig hen. Det gælder om for os at holde os foran udviklingen. Så dem, der får ondt i røven af det - de skal egentlig bare være tålmodige og lad tingene ske.”

Folk går tit og lufter tanken, at det er vanvittigt, at kvinder først fik stemmeret fra 1965 og det er det også, men man kan også vælge at kigge på det sådan, at vi er nået utroligt langt siden det.

“Tag den med ro. Se hvor meget vi har nået på så kort tid. Giv det 10 år. Det er bare blevet for nemt at blive sure over ting.”

Og i forhold til hele krænkelseskulturen i vores hverdag, mener Hartmann, at det er respektløst for ordets oprindelige betydning.

“Hvis du går 10 år tilbage til definitionen af krænkelsen og så kigger på definitionen nu, hvor en person kalder sig krænket over en joke, der stod på nettet? Det er respektløst. Det er at tillægge sig selv så vanvittigt stor betydning.”

Hans personlige måde at forholde sig til det hele på, er, at han spørger sin kone.

“Min kone er utrolig god til at vurdere, hvornår joken går for langt eller ej.”

Og det er bare et faktum, at komikere måske er nødsaget til at kigge deres materiale ekstra meget igennem - sådan oplevede både Hartmann og Torben Chris hverdagen under deres turne med Mens Room 4.

“Oftest trimmer og filer man på sit materiale, når man er på turné. Hvor det primært er med det formål at gøre humoren sjovere, så er det i lige så høj grad også en måde at tilpasse sig det moderne publikum. Det kunne være så små ting som at ændre en delsætning fra ‘man kan altid sige fra’ til ’man har altid ret til at sige fra’. - Det ville vi ikke have brugt så meget energi på for fire år siden. Men igen - det holder os på tæerne."

 Inden længe kan vi måske også snart nyde endnu et one man show fra Hartmann - og hvis du spørger ham, så går han allerede og pusler lidt med noget nyt materiale i den nærmeste fremtid.

Måske i 2024 vil han gerne ud med sit næste one man show - han har allerede en rigtig god idé til, hvad projektet skal være, men det bliver naturligvis holdt hemmeligt indtil videre.

Vi siger tak for snakken!

Hop ind på TV2 Syd og fang de nye afsnit af Jysk for Begyndere.