Connery

The Umbrella Academy vender tilbage med sæson 2

Superhelte-familien vender stærkt tilbage!

En af de helt store binge-værdige serier tilbage i februar var den famøse The Umbrella Academy fra Dark Horse Comics, som blev forvandlet til en fængende serie på 10 afsnit.

Vi fulgte historien om den excentriske rigmand Hargreeves, som 'erhvervede' sig en håndfuld babyer, som på mystisk vis blev født på samme dag (samme dag, som kvinden blev gravid vel at mærke!).

Børnene har superkræfter, og Hargreeves udnytter det til at opdrage en mindre hær af supersoldater.

Selvfølgelig er de alle forskellige og har vidt forskellige attituder - hvilket eskalerer i en herlig omgang superhelteunderholdning med stærke karakterportrætter og et fængende narrativ.

Netflix har endelig bekræftet, at sæson 2 er på vej - og det bliver fedt!

Slutningen var ganske åben for nye kampmarker til sæson 2, så der er fri mulighed for at freestyle med en ny historie.

Optagelserne begynder til sommer!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce