Connery

The Theory of Everything [Anmeldelse]

Oscarbelønnet drama med Eddie Redmayne som Stephen Hawking.

4 ud af 6 stjerner
The Theory of Everything - Trailer
 Working Title Films - The Theory of Everything [Anmeldelse] Working Title Films

Master of the Universe

I 1963 møder den unge, nørdede, astrofysikstuderende Stephen Hawking (Eddie Redmayne), den smukke litteraturstuderende Jane Wilde ( Felicity Jones) til en fest på Cambridge Universitetet. Det er kærlighed ved første blik og lykken synes gjort for Stephen og Jane. Hvad de imidlertid ikke ved er, at Stephen lider af ALS (Ice Bucket Challenge tingen), en form for sklerose, der svækker hans muskler og påvirker hans nervesystem og gør ham ude af stand til at bruge sin krop. Inden længe er Stephen bundet til en rullestol og knapt nok i stand til at tale og Jane er nærmest tvunget at være hans sygeplejerske, så vel som kone.

ANNONCE
 Working Title Films - The Theory of Everything [Anmeldelse] Working Title Films

The Big Bang Theory

Ikke desto mindre arbejder Stephen, vis hjerne bestemt ikke fejler noget, videre på en revolutionerende teori om sorte huller og hvordan sådan et muligvis har haft stor betydning for universets skabelse, en teori der stiller spørgsmål ved selveste Einsteins relativitetsteori og giver Stephen stor anerkendelse og berømmelse.

ANNONCE
 Working Title Films - The Theory of Everything [Anmeldelse] Working Title Films

Alting er vel relativt?

Stephens helbred og det store arbejdspres sætter med årene deres forhold på en prøve, for selvom kærligheden er der, mangler Jane alligevel noget i forholdet. Da hun føder deres andet barn, stilles der da også spørgsmål ved om, hvorvidt barnet nu i virkeligheden også er Stephens?

ANNONCE
 Working Title Films - The Theory of Everything [Anmeldelse] Working Title Films

Mind over Matter

The Theory of Everything er måske ikke noget mesterværk, men filmen er en smuk og smertefuld fortælling om en af vor tids største hjerner og hans kamp mod sin egen krop. Samtidigt er det også vildt inspirerende og livsbekræftende at se, hvordan Stephen nægter at lade sin sygdom være en hindring for sine mål og drømme.

ANNONCE
 Working Title Films - The Theory of Everything [Anmeldelse] Working Title Films

En kraftpræstation

Eddie Redmayne (Les Misérables) spiller Stephen og leverer en mind-blowing præstation, hvor han fuldkommen forsvinder ind i rollen. Han ikke blot spiller, han ER Stephen Hawking, så meget at den ægte Stephen Hawking har udtalt, at han troede at han i visse scener så sig selv i filmen. Eddie vandt da også, natten til mandag, en velfortjent Oscar for bedste mandlige hovedrolle og filmen skal ses på grund af ham.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 5%

Teknisk information:

Original titel: The Theory of Everything

Dansk titel: Teorien om alting

Land: UK, 2015

Instruktør: James Marsh

Medv.: Eddie Redmayne, Felicity Jones, Tom Prior, David Thewlis og Emily Watson

Genre: Drama/Kærlighed/Biografi

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 123 min

Dansk bio premiere: 26. februar 2015

Distributør: United International Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce