Oplevelser

The Royal Residence: Ferie #2

Anden del af historien om Kongerne af Connerys forunderlige rejse.

The Royal Residence: Ferie #2
Af 27. marts 2007

Vi vågnede lettere radbrækkede i vores celle. Man tænker tilbage på sin syvendeklassestur til Polen og minderne vælter frem.

200007

Tankerne vender tilbage til dengang man stod i Birkenau og følte med jøderne. Jeg har aldrig i mit liv oplevet så trænge kår. Klokken var halvkvalme, og vi blev enige om, at hvis vi skaffede os en taxa mod lufthavnen, inden de begyndte at gasse os, ville vi nok være et skridt foran.

Så vi stavrede mod Arlanda lufthamna. Hold fast, det er et sørgeligt sted. Vi tjekkede ind, som man skal og gik igennem adskillige kilometer svensk sikkerhedskontrol. Det kan godt være, at deres Saab er sikre, men deres lufthavne er som topsikrede fængsler.

Lufthavnen var skuffende som hovedstadens varemærke, dog er der noget om, at svenskere som folkefærd forstår at løfte i flok. Klokken var ikke mere end 07.45, og da vi satte os ned for at få et morgenmåltid, så vi adskillige in 
Efter at have diskuteret med to sikkerhedsvagter om, hvorvidt det var vigtigt for den nationale sikkerhed, at vi spillede fodbold i lufthavnen eller ej, fandt vi ud af, at det var det tydeligvis. De var hærdebrede, og vi var temmelig trætte, så på trods af diskussionslyst og veltalenhed stak vi halen mellem benene og gik mod gaten.

200008

Gaten var midlertidigt et sammensurium af ubrugt friværdi og indløste pensionsdrømme. Så mange gamle mennesker har der ikke været samlet, siden dronning Ingrid blev begravet. Vores utroligt kække drengedrømme om et paradis med unge villige flickor blev afløst af drømmen om at udnytte en millionøse, der havde rundet de 123 somre. Det vil altså officielt sige, at jeres Gran Canaria udsendte nu befandt sig i 6 timers flyvetur mod de evigt grønne Canariske øer sammen med 180 repræsentanter fra Sveriges mest købestærke aldersgrupper. Wauw!
 
Men når alt kommer til alt, så er Gran Canaria nu et dejligt sted. Der var 25 grader, og drømmene om poolen begyndte allerede i bussen på vej til hotellet. Puerto Azul hed det så smukt, og lækker var lejligheden. 2 værelses med køkken, badekar og balkon med begrænset havudsigt.

Begrænset havudsigt betød at havets blå bølger var blokeret at en hel fantastisk varmtvandsbeholder. Sådan nogle er simpelthen et arkitektonisk mesterværk af sindssyge dimensioner. Vi fik skiftet til badetøj og røg i poolen. Hele hotellet vidste efter tre

200009

Der var en kæmpe skandale ved hotelværelset, køleskabet var tomt! Så vi piskede af sted til Netto (jo den er god nok) og indkøbte de ingredienser, der skal være i et køleskab: Muffins, øl, chips, gin, tonic og cola. Nå ja og vand selvfølgelig. Ikke fordi det huede os, men man måtte ikke drikke vandet på den vidunderlige ø. Eller det kan godt være, at man måtte det, men vi forstod ikke hende den svenske guide. Så tal dog engelsk, for helvede!
 
Aftensmaden blev indtaget efter at have gået i gennem den obligatoriske helvedesrute af anmassende tjenere. Men vi forsøgte os på bedste arrogante maner, og første gang en smilende omgang slikhår med hår på brystet, der på kækt skraldeengelsk sagde: ‘Eat italian tonight’, faldt svaret prompte og fra to gange drengerøve. Vi drejede hovedet og skulede gennem solbrillerne og svarede: “HVA?!”

Han trak sig stille tilbage og så meget benovet ud over det lydniveau, vi kunne præstere. Efter at have spist noget lettere ubestemmelig bøfhalløj og fortalt et ældre ægtepar, at vi var landets fremtid, gik turen tilbage til hotellet. Her kastede vi os ud i et fantastisk og drabelig omgang drukkasino. Det er det klassiske kasino kortspil med de nyindkøbte svenske spelkort, men med regler man selv finder på undervejs. Det bliver vist aldrig rigtig en kommerciel succes.
 

Ned til den pulserende storby og metropol Puerto Rico gik turen, og vi blev straks mødt af en fyr, der sagde: “Hey! Do you want to go to disco tonight?”. Det ville vi gerne, men det diskotek, vi blev præsenteret for, fik Craizy Daisy til at virke som det fedeste koncept ever. Fuldstændigt mennesketomt men fyldt med tjenere, der hældte ferskensnaps på os.

200010

Bartenderen var dansk og hed Maja. Hun var fra Vejle, men det var hun ikke rigtig selv klar over. I hvert fald nægtede hun pure og kiggede meget forvirret på os. Vi fik hurtigt benene på nakken og fandt op til Harleys. En slags irsk pub møder Buddy Holly. Her blev vi præsenteret for en kande sangria. Det er da en festdrik, der er til at forstå. Det starter med rødvin og slutter med kvalme. Mere kan man vist ikke ønske sig af en drink.
 
Så indtraf skandalen. Chradser skulle skide. Umiddelbart ikke et problem, skulle man mene, men efter en indgående snak med en af bartenderne, fik vi forklaret, at grunden til at der ikke var toiletpapir på toilettet var, at det havde man smidt ud. Sådan for good! Så vi stadsede halvdelen af det helvedeskompleks, de kaldte et shoppingcenter, rundt for at finde et lokum, og hvor endte vi? Nede hos Maja, der stadig ikke var fra Vejle. Men skidt fik han, og turen kunne gå hjemad til velfortjent søvn.

200011

Loen slår dørene op til en 40 meter lang stige der lader dig indtage udsigten på spektakulær vis

Læs også: Loen slår dørene op til en 40 meter lang stige der lader dig indtage udsigten på spektakulær vis

Museum of Illusions er kommet til København

Læs også: Museum of Illusions er kommet til København