The Royal Residence: Bootleg #1
En udefrakommende beretter om livet i The Royal Residence
Forventningerne var helt klart høje, når nu den kongelige højborg for to høveder (jysk accent), der har udråbt sig selv som totale players og testosteronbomber af hidtil uset karakter, skulle indtages under to-tre aftener med sanseløs druk og hor!
Jeg burde have vidst bedre, for allerede på vej over til de ærede herrer, Showoff og Chradser, fik jeg en invitation til at tilbringe natten i samme seng som Chradser, eftersom hans far var på besøg!?
Aftenen foløb dog helt uden den "lovede" overnatning i samme seng som Chradser, så efter at have indtaget en flaske Bollinger og en pakke Bastogne til en håndboldlandskamp, som vidst nok blev tabt til et hold/land, jeg ikke husker navnet på, kunne jeg indtage sofaen.
Natten foløb helt uden problemer og morgenen startede helt perfekt, med morgenhår og morgenmad, som Chradsers far havde sørget for. Det er nu lidt luksus, at vågne op til et dækket morgenbord og dertil hørende kaffe, så stor tak til Chradser Senior.
Showoff havde natten igennem glimtet med sit fravær, så da Chradser smuttede på arbejde, blev jeg tilbage i lejligheden, for at stene lidt tv. Timerne gik og pludselig kunne jeg høre gulvet knirke ude i gangen. Det kunne jo ikke være andre end enten Chradser, eller Showoff, der havde valgt, at forsøge, at skræmme livet af Pallisgaard.
Den lidt creepy knirken fortsatte, og jeg besluttede mig for at undersøge sagen nærmere. Til min forbløffelse var det hverken Chradser eller Showoff, men der imod en vildt fremmed iført en lidt for stor dynejakke og en baseballcap.
WTF? Nu var der to valgmuligheder: 1. Gå i panik. 2. Være afslappet og overlegen. Løsningsmodel nr. 1 virkede ligetil, men jeg valgte 2'eren. Iført et par godt slidte jeans, en Roling Stones t-shirt og ekstremt morgenhår, spurgte jeg personen, hvad han lavede. Jeg fik intet svar. Et lettere skræmt "Hallo" blev fremstammet fra min mund, og han svarede: "Er det her ikke advokatkontoret?". Jeg fik fortalt ham, at det skulle han nok ikke lige regne med, for der var tale om en privat bolig, som han hurtigst muligt burde forlade.
Det suspekte in
Det viste sig dog blot, at det var hans måde, at acceptere en gennemsøgning af hans lommer, hvorefter han smuttede, og jeg hurtigt herefter fik låst døren. Lommerne indeholdte i øvrigt kun handsker! Resolut greb jeg telefonen, ringede til Chradser og fortalte om episoden. Vi blev enige om, at eftersom jeg ikke var i besiddelse af en nøgle, så blev jeg bare hjemme, indtil Chradser fik fri.
Chradser entrede sin Royale Residens, og vi fik vendt dagens begivenheder, og lagt plan for, hvordan resten af dagen skulle forløbe, for om aftenen skulle den famøse indflytterfest afholdes. Det var godt nok den tredje indflytterfest i samme lejlighed, som Chradser var arrangør af, men det var jo blot en mindre detalje.
Glæd dig til beretningen om indflytterfesten og få en forklaring på, hvorfor der er et billede af ordet "Diller" i denne artikel i den næste udgave af "The Royal Residence: Bootleg #2"!
Jeg burde have vidst bedre, for allerede på vej over til de ærede herrer, Showoff og Chradser, fik jeg en invitation til at tilbringe natten i samme seng som Chradser, eftersom hans far var på besøg!?
Aftenen foløb dog helt uden den "lovede" overnatning i samme seng som Chradser, så efter at have indtaget en flaske Bollinger og en pakke Bastogne til en håndboldlandskamp, som vidst nok blev tabt til et hold/land, jeg ikke husker navnet på, kunne jeg indtage sofaen.
Natten foløb helt uden problemer og morgenen startede helt perfekt, med morgenhår og morgenmad, som Chradsers far havde sørget for. Det er nu lidt luksus, at vågne op til et dækket morgenbord og dertil hørende kaffe, så stor tak til Chradser Senior.
Showoff havde natten igennem glimtet med sit fravær, så da Chradser smuttede på arbejde, blev jeg tilbage i lejligheden, for at stene lidt tv. Timerne gik og pludselig kunne jeg høre gulvet knirke ude i gangen. Det kunne jo ikke være andre end enten Chradser, eller Showoff, der havde valgt, at forsøge, at skræmme livet af Pallisgaard.
Den lidt creepy knirken fortsatte, og jeg besluttede mig for at undersøge sagen nærmere. Til min forbløffelse var det hverken Chradser eller Showoff, men der imod en vildt fremmed iført en lidt for stor dynejakke og en baseballcap.
WTF? Nu var der to valgmuligheder: 1. Gå i panik. 2. Være afslappet og overlegen. Løsningsmodel nr. 1 virkede ligetil, men jeg valgte 2'eren. Iført et par godt slidte jeans, en Roling Stones t-shirt og ekstremt morgenhår, spurgte jeg personen, hvad han lavede. Jeg fik intet svar. Et lettere skræmt "Hallo" blev fremstammet fra min mund, og han svarede: "Er det her ikke advokatkontoret?". Jeg fik fortalt ham, at det skulle han nok ikke lige regne med, for der var tale om en privat bolig, som han hurtigst muligt burde forlade.
Det suspekte in
Det viste sig dog blot, at det var hans måde, at acceptere en gennemsøgning af hans lommer, hvorefter han smuttede, og jeg hurtigt herefter fik låst døren. Lommerne indeholdte i øvrigt kun handsker! Resolut greb jeg telefonen, ringede til Chradser og fortalte om episoden. Vi blev enige om, at eftersom jeg ikke var i besiddelse af en nøgle, så blev jeg bare hjemme, indtil Chradser fik fri.
Chradser entrede sin Royale Residens, og vi fik vendt dagens begivenheder, og lagt plan for, hvordan resten af dagen skulle forløbe, for om aftenen skulle den famøse indflytterfest afholdes. Det var godt nok den tredje indflytterfest i samme lejlighed, som Chradser var arrangør af, men det var jo blot en mindre detalje.
Glæd dig til beretningen om indflytterfesten og få en forklaring på, hvorfor der er et billede af ordet "Diller" i denne artikel i den næste udgave af "The Royal Residence: Bootleg #2"!
