The Royal Residence #4
Så kom homorygterne!
Det er uundgåeligt. Man flytter ind sammen med en god kammerat og homojokes'ene begynder at regne nedover en. De er ikke til slippe for, og de er mange. Min familie hjælper sgu heller ikke på problemet. Efter jeg lige var flyttet ind i Den Royale Residens, syntes min mor og min halvfar, Stig, at vi skulle med ud på mit nye job og spise.
Jeg havde bestilt bord til fire, fordi min mormor også skulle med, men hun kunne ikke, så jeg spurgte meget naturligt Chradser, om han ville med og have en gratis middag. Det ville han gerne, og samtidig tror jeg sgu også gerne, han ville møde de mennesker, der har fået fucked et menneske så meget op. Det er alligevel en oplevelse, man sjældent glemmer.
Men vi får sat os, bestilt og snakker egentlig ganske hyggeligt. Der bliver en pause for at nyde maden, og Stig løfter sit glas. Jeg kigger over på ham og tænker, at han da ikke plejer at skåle. Han har et skælmsk glimt i øjet og et smil på vej over læberne. Jeg skal lige til at finde på noget smart at sige, da han hæver glasset og siger: 'nå men tillykke med jer' og blinker. Mage til klassekommentar skal man lede længe efter, men det er det, jeg mener - den slags skal man så ligge ører til dagligt.
Nu er jeg jo godt klar over, at homojokes'ene kompenserer for folks manglende indsigt i deres egen seksualitet, men alligevel. Det er lidt sørgeligt, at der er så meget uvidenhed om egne præferencer, at jeg skal ligge ører til det hele tiden. Med til historien hører i øvrigt, at min mor himlede op overfor min mormor, hvilket fantastisk et sted restauranten er, og hvor hyggeligt det havde været. Min mormors eneste kommentar var imidlertidigt: 'Jeg synes, det er rart, at du har mødt Mads' nye ven'. Nu ved jeg godt, hvad pæne ældre damer fra det gode borgerskab mener, når de siger sådan. Min egen mormor som har kendt mig altid, som jeg altid har betroet alt til og som har fulgt mine op og nedture på tætteste hold, smed simpelthen en homojoke i skærmen på mig!
Og for sådan lige at komme alle konspirationsteoretikere og TPM medlemshververe i forkøbet, så bliver det bare bedre og bedre. Dampbarnet og jeg er blevet inviteret til min mors 50 års fødselsdag sammen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er, de ikke forstår, men det satme underholdende. Så vi tropper troligt op, underholder, forarger, støjforurener, ræber os og smutter igen. Efterladende en slipstrøm af galskab, vrede og fuldstændig forbløffelse! Sådan er det nu oftest, når vi deltager i noget.
Another one from The Royal Residence!
Jeg havde bestilt bord til fire, fordi min mormor også skulle med, men hun kunne ikke, så jeg spurgte meget naturligt Chradser, om han ville med og have en gratis middag. Det ville han gerne, og samtidig tror jeg sgu også gerne, han ville møde de mennesker, der har fået fucked et menneske så meget op. Det er alligevel en oplevelse, man sjældent glemmer.
Men vi får sat os, bestilt og snakker egentlig ganske hyggeligt. Der bliver en pause for at nyde maden, og Stig løfter sit glas. Jeg kigger over på ham og tænker, at han da ikke plejer at skåle. Han har et skælmsk glimt i øjet og et smil på vej over læberne. Jeg skal lige til at finde på noget smart at sige, da han hæver glasset og siger: 'nå men tillykke med jer' og blinker. Mage til klassekommentar skal man lede længe efter, men det er det, jeg mener - den slags skal man så ligge ører til dagligt.
Nu er jeg jo godt klar over, at homojokes'ene kompenserer for folks manglende indsigt i deres egen seksualitet, men alligevel. Det er lidt sørgeligt, at der er så meget uvidenhed om egne præferencer, at jeg skal ligge ører til det hele tiden. Med til historien hører i øvrigt, at min mor himlede op overfor min mormor, hvilket fantastisk et sted restauranten er, og hvor hyggeligt det havde været. Min mormors eneste kommentar var imidlertidigt: 'Jeg synes, det er rart, at du har mødt Mads' nye ven'. Nu ved jeg godt, hvad pæne ældre damer fra det gode borgerskab mener, når de siger sådan. Min egen mormor som har kendt mig altid, som jeg altid har betroet alt til og som har fulgt mine op og nedture på tætteste hold, smed simpelthen en homojoke i skærmen på mig!
Og for sådan lige at komme alle konspirationsteoretikere og TPM medlemshververe i forkøbet, så bliver det bare bedre og bedre. Dampbarnet og jeg er blevet inviteret til min mors 50 års fødselsdag sammen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er, de ikke forstår, men det satme underholdende. Så vi tropper troligt op, underholder, forarger, støjforurener, ræber os og smutter igen. Efterladende en slipstrøm af galskab, vrede og fuldstændig forbløffelse! Sådan er det nu oftest, når vi deltager i noget.
Another one from The Royal Residence!
