The Rakes - Ten New Messages
Ny cd med britiske The Rakes
Så er andet album på gaden fra det London baserede og meget traditionstro indie band The Rakes.
"Ten New Messages" kommer to år efter The Rakes' roste debut album "Capture/Release", og stilen ligger ved første lytning tæt op af debuten.
At der skal noget særligt til at skille sig ud fra mængden står klart med navne som Bloc Party, Maximo Park og Arctic Monkeys, der alle hører til i samme boldgade.
Debuten "Capture/Release" bragte store roser med sig, for en lyd med kække guitar rytmer, og ikke mindst et fornuftigt og humoristisk tekstmateriale. "Ten New Messages" er desværre den evige historie om den svære toer, hvor bandet gerne skulle udvikle sig såvel som overraske lytteren. Men trods et par mulige hits, hvor specielt "We Danced Together" fremstår som en potentiel radiohitter, føler man som lytter, at bandet prøver en masse, uden at opnå det vigtige fokus.
Man aner spor af bands som The Libertines, og Joy Division, men disse gener fremstår ikke særlig originalt, og er samtidig med til at nedbryde den The Rakes-lyd man ramte så rent på "Capture/Release".
Albummet ender som en noget rodet affære, hvor flere numre blot virker som baggrundstoner, der lader en upåvirket lytter glide forbi. The Rakes er endnu et band, der trods en lovende debut, ikke får videreudviklet deres ideer, til den svære 2. plade.
"Ten New Messages" kommer to år efter The Rakes' roste debut album "Capture/Release", og stilen ligger ved første lytning tæt op af debuten.
At der skal noget særligt til at skille sig ud fra mængden står klart med navne som Bloc Party, Maximo Park og Arctic Monkeys, der alle hører til i samme boldgade.
Debuten "Capture/Release" bragte store roser med sig, for en lyd med kække guitar rytmer, og ikke mindst et fornuftigt og humoristisk tekstmateriale. "Ten New Messages" er desværre den evige historie om den svære toer, hvor bandet gerne skulle udvikle sig såvel som overraske lytteren. Men trods et par mulige hits, hvor specielt "We Danced Together" fremstår som en potentiel radiohitter, føler man som lytter, at bandet prøver en masse, uden at opnå det vigtige fokus.
Man aner spor af bands som The Libertines, og Joy Division, men disse gener fremstår ikke særlig originalt, og er samtidig med til at nedbryde den The Rakes-lyd man ramte så rent på "Capture/Release".
Albummet ender som en noget rodet affære, hvor flere numre blot virker som baggrundstoner, der lader en upåvirket lytter glide forbi. The Rakes er endnu et band, der trods en lovende debut, ikke får videreudviklet deres ideer, til den svære 2. plade.
