Connery

The Purge [Anmeldelse]

Ethan Hawke har hovedrollen i denne ganske vellykkede, tankevækkende og klaustrofobiske thriller.

4 ud af 6 stjerner
United International Pictures - The Purge [Anmeldelse] United International Pictures
Året er 2022. For at komme landets kriminalitet til livs har Amerikas nye regering (New Founders of America) vedtaget en forfatningstilføjelse de kalder for 'The Purge'. Den gør, at det i 12 timer, en gang om året, er lovligt at slå ihjel, for på den måde at få renset ud i samfundets svage.

James Sandin (Ethan Hawke) og hans kone Mary Sandin (Lena Headey) er pacifister, der ikke ønsker at tiltage i voldens dag. De lukker sig derfor inde i deres kæmpevilla sammen med deres to børn Zoey (Adelaide Kane) og Charlie (Max Burkholder) i sikkerhed indtil morgenen kommer. Men da sønnen Charlie opdager en sort hjemløs råbe om hjælp foran deres hus, åbner han døren for manden, hvilket får katastrofale konsekvenser for den ellers så fredselskende familie.
ANNONCE
United International Pictures - The Purge [Anmeldelse] United International Pictures
Det viser sig nemlig at en gruppe maskerede selvtægtsmænd meget gerne vil have fat i den hjemløse og sætter derfor James og hans familie i et moralsk dilemma. Enten kan de vælge at smide manden ud til henrettelse eller også kan de beskytte ham og risikere, at de også selv bliver ofre for gruppens blodtørst. Mange vil sikkert sammenligne The Purge med film som Panic Room, Straw Dogs og The Strangers, men The Purge har et ekstra lag.
ANNONCE
United International Pictures - The Purge [Anmeldelse] United International Pictures
Den er nemlig ikke kun ude på at få pulsen på hos sit publikum, men er også en stærkt kritisk, nærmest satirisk kommentar til det amerikanske samfund og deres forhold til vold og våben. Hele idéen om at befolkningen accepterer denne dag, hvor alt er tilladt og de tilmed fejrer den, som var det 4. juli, er jo grotesk, men alligevel ikke urealistisk - og dét er det uhyggelige.
ANNONCE
United International Pictures - The Purge [Anmeldelse] United International Pictures
The Purge vender ganske enkelt Amerikas forfatning på hovedet og udstiller nærmest amerikanernes forkvaklede forhold til våben og sygelige behov for selvretfærdighed. Samtidigt blotter den deres småborgerlige dobbeltmoral, misundelse og jalousi, der gemmer sig bag de falske smil og de små hvide stakitter. Det er grufuldt og tankkevækkende.
ANNONCE
United International Pictures - The Purge [Anmeldelse] United International Pictures
Lige inden jeg satte mig i biografsædet, læste jeg nyheder om optøjer i USA pga. Zimmerman-frifindelsen, hvor store grupper af sorte mennesker var gået amok i L.A.’s gader, smadret biler, røvede Walmarts og bankede sagesløse mennesker - de tilfældigt mødte på deres vej. Med det i baghovedet fik filmen pludseligt en meget realistisk drejning og satte hele problematikken i perspektiv. Kunne sådan en forfatning virkelig fungerer i virkeligheden, eller er amerikanerne en fortabt nation?
ANNONCE
Drengerøvs faktor: 70%
 
Teknisk information:
Original titel: The Purge
USA, 2013
Instruktør: James DeMonaco
Medv.: Ethan Hawke, Lena Headey, Max Burkholder, Adelaide Kane, Edwin Hodge, Rhys Wakefield, Chris Mulkey, Tisha French, Tony Oller, Arija Bareikis og Tom Yi
Genre: Gyser/Sci-Fi/Thriller
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS
Spilletid: 85 min
Dansk bio premiere: 18. juli 2013
Distributør: United International Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce