Connery

The Possession [Anmeldelse]

Ole Bornedal har instrueret denne effektive overnaturlige gyser

4 ud af 6 stjerner
Nordisk Film - The Possession [Anmeldelse] Nordisk Film
Clyde (Jeffrey Dean Morgan) er far til to døtre og nyligt fraskilt fra ekskonen Stephanie (Kyra Sedgwick).

Da Clyde præsenterer Em (Natasha Calis) and Hannah (Madison Davenport) for hans nye hjem, kan begejstringen ligge på et meget lille sted. Inden de skal overnatte i huset for første gang tager Clyde dem med på et loppemarked. Her finder Em, den ældste af pigerne, en gammel, mystisk trækasse, som hun køber med hjem.

Om aftenen lykkes det hende at åbne kassen, der indeholder en kindtand, en indtørret natsværmer og en sølvring, som Em tager på inden hun falder i søvn. Næste morgen har hendes adfærd ændret sig. Til at starte med tænker Clyde ikke nærmere over det, men langsomt bliver Em mere og mere aggressiv.
ANNONCE
Nordisk Film - The Possession [Anmeldelse] Nordisk Film
Clyde bliver bekymret for sin datter og begynder med tiden at mistænke kassen for at have noget med datterens aggressionen at gøre. Han opsøger derfor en professor, der fortæller ham, at kassen har indeholdt en ånd, der nu har besat hans datter.
Nordisk Film - The Possession [Anmeldelse] Nordisk Film
Clyde beslutter sig for at udfører en eksorcisme, men må hurtigt indse, at han slet ikke kan hamle op med ånden Dybbuk og dens onde kræfter. I sådan situation er der derfor kun én ting at gøre; Ring til den lokale katolske præst og lad ham ordne det. De er jo også så gode til det med børn…
ANNONCE
Nordisk Film - The Possession [Anmeldelse] Nordisk Film
The Possession fungerer som den skal og måske endda lidt bedre end så mange andre gysere af samme slags. Bornedal sørger for, at man sidder i biografmørket og får kuldegysninger og hjertebanken alle de rigtige steder. Historien er fængende og skuespillet, især hos den besatte Em, spillet af den blot 13 årige Natascha Calis, sidder lige i skabet.
ANNONCE
Nordisk Film - The Possession [Anmeldelse] Nordisk Film
Men så snart de sidste popcorn er spist og lyset tændes i salen, har man allerede glemt handlingen igen. Der er er intet nyt under solen, intet tilnærmelsesvis anderledes ved historien og dermed er The Possession blot endnu en rutsjebane tur, hvor man på forhånd kender hele turen alt for godt. Der er som sagt ganske underholdende, men personligt havde jeg håbet på lidt mere fra Bornedals ellers så kyndige hånd.
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 70 %
 
Teknisk information:
Original titel: The Possession
USA/Canada, 2012
Instruktør: Ole Bornedal
Medv.: Jeffrey Dean Morgan, Natasha Calis, Kyra Sedgwick, Madison Davenport og Matisyahu
Genre: Gyser/Thriller
Format: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS
Længde: 92 min
Premiere dato: 22. november 2012
Distributør: Nordisk Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt