Connery

The Nun [Anmeldelse]

Oplev ondskabens oprindelse.

2 ud af 6 stjerner
The Nun - Trailer
SF Studios - The Nun [Anmeldelse] SF Studios

Born to Nun

Da en ung nonne findes hængt i et katolsk kloster i Rumænien, bliver præsten Fader Burke (Demián Bichir) og nonne-aspiranten Søster Irene (Taissa Farmiga) hidkaldt af Vatikanet. De bedes rejse til Rumænien og undersøge dødsårsagen nærmere. Hvad de og Vatikanet ikke ved er, at klosteret gemmer på en mørk hemmelighed. Klosteret blev nemlig oprindeligt bygget af en hertug, der ville fremkalde ondskaben Valak (Bonnie Aarons) fra Helvedets dybder og at denne ondskab har hærget bygningen lige siden.

ANNONCE
SF Studios - The Nun [Anmeldelse] SF Studios

Twisted Sisters

Fader Burke og Søster Irene oplever ved selvsyn, hvordan Valaks ondskab besætter dem og får dem til at se syner. Nat efter nat bliver de hjemsøgt og kun ved at genåbne porten til Helvedet og nogle dråber af Jesu blod, kan de overvinde dæmonen og sende den tilbage, hvor den kom fra.

ANNONCE
SF Studios - The Nun [Anmeldelse] SF Studios

Klosterf*ck

The Nun er et spin-off af The Conjuring (Nattens dæmoner) serien, der allerede har genereret to andre spin-off film; Annabelle (2014) og Annabelle: Creation (2017). Dæmonen Valak, der viser sig i skikkelse af en uhyggelig nonne, så vi således første gang i The Conjuring 2 fra 2016 og dette er altså hendes oprindelseshistorie. En historie der ikke rigtigt giver nogen mening og er fuldkommen ligegyldig.

ANNONCE
SF Studios - The Nun [Anmeldelse] SF Studios

Holy Crap

Nærmest fra starten er The Nun et kedeligt bekendtskab: forudsigelig og uinspireret. The Conjuring og Annabelle er måske ikke ligefrem gyser-mesterværker, men de havde alligevel en vis portion spændings opbygning og kærlighed til genren. The Nun er desværre mere i stil med Annabelle: Creation, der også er skrevet af Gary Dauberman (IT). Man sidder og tager sig til hovedet fordi karaktererne konstant skal undersøge en lyd eller følge efter et genfærd i et hjemsøgt kloster. Det er dumt og værst af alt; Det er overhovedet ikke uhyggeligt.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 25%

Teknisk information:

Original titel: The Nun

Land: USA, 2018

Instruktør: Corin Hardy

Medv.: Demián Bichir, Taissa Farmiga, Jonas Bloquet og Bonnie Aarons

Genre: Gyser/Thriller

Billedformat: 2.39:1

Lyd: Dolby Digital/12-Track Digital Sound (IMAX 12 track)

Spilletid: 96 min

Dansk bio premiere: 6. september 2018

Distributør: SF Studios

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce