Connery

The Muppets vender tilbage i nyt serieformat på Disney Plus

Animal, Dr Teeth og resten af The Electric Mayhem band er i fokus

Jim Hensons dukkekreationer har gennem tiden oversvømmet Hollywood - og mens det både har resulteret i dinosaurer, monstre, Ninja Turtles og legendariske Star Wars-karakterer, er The Muppets nok alligevel dukkemagerens største arv. 

Siden The Muppets kom på Disneys hænder, er de små dukker stille og rolig blevet vakt til live gennem nye serier og spillefilm proppet med celebrity-cameos, og nu er man klar med et helt nyt format. 

The Muppets Mayhem er en miniserie på 10 afsnit, der dykker ned i Muppets-bandet The Electric Mayhem, i deres rejse på at opnå den ene ting, de endnu ikke har lavet: Et Album. 

Serien blander på vanlig vis dukkerne med karikerede celebrities, og listen af foreløbige cameo-roller er imponerende lang:

Steve Aoki, Charlamagne Tha God, Billy Corgan, deadmau5, Keshe, Tommy Lee, Lil Nas X, Ryan Seacrest, Weird Al Yankovic, Danny Trejo, Kevin Smith og Morgan Freeman er bare nogle af kendisserne der kigger forbi i den kommende musical-komedieserie. 

The Muppets Mayhem kan streames på Disney+ fra 10 maj 2023.

ANNONCE
The Muppets Mayhem - Trailer
Del

Seneste nyt