Connery

The Master (Anmeldelse)

Livet er som Rorschach’s blækklats test; Præcist hvad du gør det til.

6 ud af 6 stjerner
United International Pictures - The Master (Anmeldelse) United International Pictures
Anden verdenskrig er slut og hvad nu?
Det er spørgsmålet Freddie Quell (Joaquin Phoenix) og tusindvis af andre soldater stiller sig selv, efter de er vendt hjem igen. For mange er hverdagen rungende tom. De har oplevet grusomheder i krigen, som ingen civile vil kunne forstå og som de aldrig selv vil komme sig over. Derfor føler mange af veteranerne sig isoleret, udstødt og sågar værdiløse i samfundet. Krigen har også sat sine tydelige spor på Freddie. Han lever en rodløs og meningsløs tilværelse, hvor han blot driver lidt rundt fra job til job. Hans voldsomme temperament og alkoholiske tendenser gør det svært for ham, at omgås andre mennesker. Han er ofte styret af sine dyriske instinkter og det skaber problemer i et ellers på overfladen sofistikerede USA. Freddie ender derfor som bums og arbejdsløs vagabond.
ANNONCE
United International Pictures - The Master (Anmeldelse) United International Pictures
En dag møder Freddie den karismatiske Lancaster Dodd (Philip Seymour Hoffman) Lancaster er selvudnævnt forfatter, læge, atomfysiker og teoretisk filosof. Han er også leder af den fundamentalistiske bevægelse ”Sagen”, der blandt andet gennem en række seancer, hvor medlemmerne erkender deres tidligere liv, hjælper dem til at opnå fred og finde meningen med livet.
ANNONCE
United International Pictures - The Master (Anmeldelse) United International Pictures
Lancaster er fascineret af Freddies animalistiske natur og tilbyder ham en ny tilværelse, som medlem af den udvidede familie. Freddie, der ligeledes er betaget af Lancaster, gennemgår terapien og udviser også stor entusiasme og fremgang, men forholdet mellem de to begynder at smuldre, da Freddie ikke helt kan forstå sin rolle i ”Sagen” og begynder at stiller spørgsmål ved Lancasters motivation og formåen som leder af bevægelsen.
ANNONCE
United International Pictures - The Master (Anmeldelse) United International Pictures
På overfladen handler The Master om dualitet. Freddie og Lancaster er i bund og grund to sider af samme mønt. Begge besidder de styrker og svagheder, som den anden gerne vil have. I virkeligheden ønsker Freddie noget af Lancasters indre ro og selvbeherskelse og en stille tilværelse sammen med sin ungdomskæreste Doris og Lancaster, der bogstaveligtalt styres med hård hånd af konen Peggy (Amy Adams), ønsker at kunne være mere fri, ligesom Freddie og give efter for sine dyriske instinkter.
ANNONCE
United International Pictures - The Master (Anmeldelse) United International Pictures
Freddies skrøbelighed og samtidigt fanden-i-voldskhed gør ham endeløst fascinerende som karakter. Han er en glubsk tiger, der er løs i storbyen og man ved aldrig, hvad han kan finde på. Phoenix er nærmest hypnotiserende i rollen og havde det ikke været for Daniel Day-Lewis mageløse portræt af præsident Lincoln, havde Phoenix nok løbet af med sin anden Oscar statuette. Han fortjener den i hvert fald og man kan da håbe at akademiets medlemmer, tør tænke lidt ude af boksen og belønne Phoenix for sin intense og hudløse præstation.
ANNONCE
United International Pictures - The Master (Anmeldelse) United International Pictures
The Master er en af den slags film der for min skyld, gerne måtte have varet en time længere. Ligesom det var tilfældet med instruktøren Paul Thomas Andersons tidligere film Boogie Nights, Magnolia og There Will Be Blood, var jeg fuldkommen opslugt af det finurlige og foruroligende univers, der på en og samme tid forkommer frastødende, men som man alligevel drages af, på uforklarlig vis.

Filmens sande mester er derfor Paul Thomas Anderson. Hans sans for historie fortælling, visuelle virkemidler, person instruktion og intense, stemningsmættede scener, gør The Master til en film i absolut sær klasse. Ja, man fristes til at kalde det et sandt Masterværk.
ANNONCE
Drengerøvs faktor: 20%

Teknisk information:
Original titel: The Master
USA, 2012
Instruktør: Paul Thomas Anderson
Medv.: Joaquin Phoenix, Philip Seymour Hoffman, Amy Adams, Jesse Plemons og Laura Dern
Genre: Drama
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital/DTS
Længde: 137 min
Premiere dato: 31. januar 2013
Distributør: United International Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce