Connery

The Marvels markerer den dårligste biografåbning for en MCU-film til dato

Marvel-trioen halter i biografmørket.

Der ulmer en hvis superheltetræthed på markedet for tiden, hvor man efter de gigantiske hypes og forventninger til storfilm såsom Avengers: Infinity War og Endgame, har lidt svært ved at komme op i gear igen - det gælder både for Marvel-lejren og tilskuerne.

Og den seneste film på plakaten er The Marvels, som markerer en trist rekord.

The Marvels debuterede i biffen med blot 327 millioner kroner i sin åbningsweekend, som er en dyk ned fra deres forventninger på ca. 420 millioner kroner - et beløb, som de i opløbet allerede havde nedjusteret i forventningerne fra 560 millioner kroner.

Rapporten fra Variety indikerer, at den halter blandt andet på grund af dårlig markedsføring og manglen på promovering på grund af SAG-strejken. 

Filmen i sig selv får også en meget blandet modtagelse af både anmeldere og fans - The Marvels er en direkte efterfølger til Captain Marvel fra 2019, hvor vi får stjernerne Brie Larson, Teyonah Parris og Iman Vellani i spil.

Mødet mellem heltene fra Ms. Marvel, Captain Marvel og WandaVision var ikke helt nok til at få folk op af sofaen.

The Marvels er i biograferne lige nu - se eller gense traileren herunder.

ANNONCE
?si=hLi28U75p0cwqTL2
Del

Seneste nyt