Connery

The Loft [Anmeldelse]

På Loftet ligger pigen i en seng, så død...

4 ud af 6 stjerner
The Loft - Trailer
Dark Castle Entertainment - The Loft [Anmeldelse] Dark Castle Entertainment

Husbands and Wives

De fem velhavende venner; Vincent (Karl Urban), Luke (Wentworth Miller), Marty (Eric Stonestreet), Chris (James Marsden) og hans halvbror Philip (Matthias Schoenaerts) er alle gifte og udefra, lever de det søde familieliv, men bag facaden har de, hver især deres problemer med ægtefællerne. Derfor forslår Vincent at de sammen køber en lejlighed, hvor de kan være fri for konerne og gøre hvad de vil. Et hemmeligt frirum som kun de fem (og de kvinder, de knalder der) kender til.

ANNONCE
Dark Castle Entertainment - The Loft [Anmeldelse] Dark Castle Entertainment

Secret & Lies

En dag da Luke kommer ind i lejligheden, finder han en ung, nøgen blondine liggende død på sengen, badet i sit eget blod. Han ringer straks efter de andre, der mødes i lejligheden for at finde ud af, hvem af dem der har dræbt kvinden. Alle benægter naturligvis, men langsomt som timerne går, afsløres den chokerende sandhed, der sætter deres venskaber alvorligt på prøve.

ANNONCE
Dark Castle Entertainment - The Loft [Anmeldelse] Dark Castle Entertainment

Alle gode gange tre

The Loft er instrueret af Erik Van Looy, der også stod bag det originale belgiske udgave fra 2008. Faktisk er det tredje gang, han fortæller denne historie, da han også instruerede dele af det hollandske remake fra 2010. Van Looy har da også et godt greb om den snørklede historie og nyder tydeligvis at lege med sit publikum, så de ikke kan gætte, hvem morderen er.

ANNONCE
Dark Castle Entertainment - The Loft [Anmeldelse] Dark Castle Entertainment

Buy the ticket, take the ride

The Loft er skamløs underholdning for drengerøve i alle aldre og skal ses som netop dette. Filmen er en uhøjtidelig, letbenet thriller med undertoner af sort komedie. Tænk Hitchcock, hvis han havde instrueret The Hangover, lige dele fjollet og suspencefuld. Det svarer til at tage en rutchebanetur, hvor man både griner og gyser på samme tid og jeg må indrømme, at jeg nød turen fra ende til anden.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 85%

Teknisk information:

Original titel: The Loft

Land: Belgien/USA, 2014

Instruktør: Erik Van Looy

Medv.: Karl Urban, James Marsden, Wentworth Miller, Eric Stonestreet, Matthias Schoenaerts, Isabel Lucas, Rachael Taylor, Rhona Mitra, Valerie Cruz, Kali Rocha, Elaine Cassidy, Margarita Levieva, Kristin Lehman, Robert Wisdom og Dora Madison Burge

Genre: Thriller

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital/SDDS/DTS

Spilletid: 108 min

Dansk bio premiere: 30. april 2015

Distributør: Scanbox Entertainment

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce