Connery

The Last of Us-skaberne vil afvikle toeren over flere sæsoner

The Last of Us Part II får ikke bare én sæson.

The Last of Us har netop afsluttet sin bragende gode start med sæson 1, hvor finaleafsnittet lukkede ned for hovedkapitlet.

Nu er tiden kommet til at se nærmere på, hvad der skal ske med filmatiseringen af The Last of Us Part II.

Og i et interview med GQ U.K. kunne skaberne af serien Craig Mazin og Niel Druckmann afsløre, at det ikke bare bliver en enkelt sæson. 

De blev spurgt, om sæson 2 ville inkludere hele spil nr. 2 og dennes historie, hvortil de svarer:

"Nej. På ingen måde. Det er mere end en sæson. Du har ret i, at vi ikke vil afsløre, hvor mange sæsoner - men mere end en sæson er faktuelt korrekt."

Sikke et politikersvar! Men ikke desto mindre en bekræftelse om, at vi som minimum har to sæsoner mere at glæde os til i TLOU-universet på seriefronten!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce