Connery

The Last of Us Part 2 er på vej til PS5 i forbedret version - med ny spilmode

Bedre grafik og ny roguelike lokker gamere til en ny runde med Ellie og Abby

I 2020 stod PlayStation 4 for sin svanesang, med en PlayStation 5 på trapperne lige op mod årets udgang. Og mens PlayStation 4 stadig kører trofast videre hos mange gamere, er det svært at komme uden om det faktum, at PlayStation 5 bare håndterer spil væsentligt bedre. 

Jeg husker tydeligt hvordan min PlayStation 4 Pro kørte på ekstremt niveau med et varmeudslip der praktisk talt overflødiggjorde andre varmekilder, da jeg i midten af 2020 skulle anmelde The Last of Us Part 2 - et fantastisk spil, der på udgivelsestidspunktet - og stadig, splitter fanbasen med en storytelling, der stak væsentlig af fra det første spil. 

Nu er PlayStation så klar med en opdateret remaster af spillet, til PlayStation 5 (Der endelig er til at komme i nærheden af) 

Det er altså kun lidt over tre år spillet udkom, men den nye remaster tilpasser spillets performance og grafik til den aktuelle konsolgeneration.

Det er dog ikke kun grafikken der har fået en overhaling i The Last of Us Part 2 Remastered. 

ANNONCE
The Last of Us Part II Remastered - Naughty Dog/PlayStation - The Last of Us Part 2 er på vej til PS5 i forbedret version - med ny spilmode The Last of Us Part II Remastered - Naughty Dog/PlayStation

Ny spilmode giver flere timer i det postapokalyptiske

Den primære nye tilføjelse er det nye gamemode, som hedder No Return. Det er i essensen et survival-mode med roguelike elementer, der lader spillere tage en tørn mod overlevere og clickere, i en række runder med stadig stigende sværhedsgrad og forskellige nye våben og muligheder for at overrumple fjenderne. I essensen er den letteste sammenligning nok noget som Call of Duty's zombiemodes - men helt hvordan No Return bliver, er stadig svært at spå om.

Et andet "minispil" tuner ind på et af spillets meget youtubede aspekter: Guitar-spillet. Mens det originale spil, lod spilleren klimpre afsted på en guitar, for at matche udvalgte sange, har Naughty Dog nu tilføjet en frispils-udgave af guitaren, hvor det bliver muligt også at åbne for andre streng-instrumenter. 

Desuden kommer remasteren også med en række bag-scenerne indhold, sammen med en række spilbare "lost levels", der er spilbare baner, som var blevet skåret fra i den oprindelige udgivelse. 


Kan købes som opgradering til originalen

The Last of Us Part II Remeastered udkommer ifølge PlayStation den 19. januar 2024. For spillere der i forvejen ejer The Last Of Us Part 2 i PS4-udgaven, bliver det muligt at tilkøbe remaster-versionens tilføjelser på PlayStation 5, som en opgradering til en pris på $10. 

ANNONCE
The Last of Us Part II Remaster - Trailer
?si=5v-X4Jcu_sTJmOLI
Del

Seneste nyt