Connery

The Killer Inside Me

Så skete det! Jessica Alba blotter endeligt sin smukke numse på det store lærred og det er bare én af grundende til at se denne intense thriller, der har Casey Affleck i hovedrollen, som iskold psykopatisk morder. En film der bestemt ikke er for sarte sjæle!

5 ud af 6 stjerner
Drengerøvs faktor: 60 %


OBS: ANMELDELSEN INDEHOLDER SPOILERS!
The Killer Inside Me - Trailer
United International Pictures - The Killer Inside Me United International Pictures
I den lille by Central City, der ligger i det vestlige Texas, tror alle indbyggerne, at de kender hinanden, men bag den velpolerede overflade hos vicesheriffen Lou Ford (Casey Affleck) lurer et dystert sind. Lou er nemlig en iskold psykopat. Han har dog fortrængt sine tendenser siden han var barn, men en dag får han til opgave, at besøge den lokale luder Joyce (Jessica Alba) for, at overtale hende til at forlade byen.

Da Lou møder Joyce, vækker det liv i hans inderste lyster og de indleder et twistet, sadomasokistisk forhold. Hun har dog allerede et forhold til Elmer Conway (Jay R. Ferguson), som er søn af byens store entreprenør Chester Conway (Ned Beatty).

Da Lou en dag får at vide, af den luskede fagforeningsleder Joe Rothman (Elias Koteas), at Elmer var den direkte årsag til Lous brors død, sætter det atter gang i Lous psykopatiske tendenser og han iværksætter en plan, der skal hævne broderens død. Men planen er ikke uden omkostninger for Lou. Han er nemlig nødt til også at slå Joyce ihjel for, at få det til at se ud som om Joyce og Elmer kom op at skændes og på den måde slog hinanden ihjel.
ANNONCE
United International Pictures - The Killer Inside Me United International Pictures
Flere personer stiller dog spørgsmål ved morderne.

Her iblandt advokaten Howard Hendricks (Simon Baker), der ikke helt tror på Lous forklaring om, hvordan han fandt ligene.

Lou må derfor være kreativ for ikke at blive afsløret, selvom det betyder at hans fortsatte frihed kræver et par ekstra ofre hist og her. Til det får Lou blandt andet hjælp af den erfarende advokat Billy Boy Walker (Bill Pullman) og kæresten Amy Stanton (Kate Hudson). Men spørgsmålet er om Lou i sidste ende kan undslippe sit eget dystre sind?
ANNONCE
United International Pictures - The Killer Inside Me United International Pictures
The Killer Inside Me er ikke nogen normal historie.

Det er en thriller, men filmens spændingskurve intensiveres ikke på traditionel vis. Det er et karakter studie og så alligevel ikke, for man kommer aldrig rigtig ind under huden på Lou Ford. Han har nemlig ikke noget dybere motiv bag sine mord. Alligevel er man som hypnotiseret af karakteren, takket være Casey Afflecks fremragende, isende præstation og netop filmens skævhed gør, at den stikker ud fra mængden af mainstream thrillers.
ANNONCE
United International Pictures - The Killer Inside Me United International Pictures

Det er den alsidige og yderst produktive britiske instruktør Michael Winterbottom, der har adapteret Jim Thompsons berømte roman. Winterbottom er nok mest kendt for Jude (med Kate Winslet), 24 Hour Party People og den ”halv” pornografiske 9 Songs. Han er en instruktør der altid forsøger, at presser sig selv og sit publikum og The Killer Inside Me er ingen undtagelse.

Filmen er en barsk omgang stiliseret sex og vold, tilsat kulsort humor og masser af country musik.

ANNONCE
United International Pictures - The Killer Inside Me United International Pictures
Romanen fra 1952, er flere gange forsøgt filmatiseret. Det er lykkes en gang tidligere, nemlig i 1976, men filmen var en fæl skuffelse for fans af romanen.

I 80’erne var Tom Cruise og Demi Moore så tilknyttet projektet, men det blev droppet. I midt 90’erne var Tarantino, Brad Pitt, Juliette Lewis og Uma Thurman inde over en version, der kunne have været rigtig interessant, men efter 11. september blev projektet droppet, da det blev fundet for voldeligt og dystert.
ANNONCE
United International Pictures - The Killer Inside Me United International Pictures
I 2003 skrev Andrew Dominik et udkast af manuskriptet og håbede på, at få Leonardo DiCaprio, Charlize Theron og Drew Barrymore med på idéen, men så droppede Dominik filmen til fordel for en anden Casey Affleck film, nemlig; The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford.

I sidste ende fandt projektet så vej til Michael Winterbottom, som har lavet en ubehagelig film, der kravler ind under huden på sit publikum og bliver der længe efter den er slut.

  

The Killer Inside Me har premiere den 1. juli landet over.
ANNONCE
Teknisk information:
Original titel: The Killer Inside Me

USA, 2010

Instruktør: Michael Winterbottom

Medv: Casey Affleck, Kate Hudson, Jessica Alba, Ned Beatty, Elias Koteas og Bill Pullman

Genre: Thriller/Drama/Krimi

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital

Længde: 109 min.

Premiere dato: 1. juli 2010

Biodistributør: United International Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce