Filmanmeldelser
The Kids Are All Right
Livsklog film om ensomheden, tosomheden og den moderne kernefamilie.
Drengerøvs faktor: 15 %.
(Hvad betyder ninjaer og drengerøvsfaktor?)
The Kids Are All Right – Trailer
Scanbox
Nic (Anette Bening) og Jules (Jullianne Moore) lever sammen i et lesbisk partnerskab. Hver især har de født et barn som begge kommer fra samme sæd doner. Da datteren Joni (Mia Wasikowska) fylder 18 år, beslutter hun og hendes 15 årige lillebror Laser (Josh Hutcheron) sig for at finde deres doner far.
Scanbox
Han hedder Paul (Mark Ruffalo) og ejer sin egen økologiske/organiske restaurant. Han viser sig at være en rigtig cool fyr, som Joni og Laser hurtigt knytter sig til. Men da mødrene får at vide, at børnene har opsøgt Paul, er de alt andet end positivt indstillet. Deres holdning ændrer sig dog, da de selv møder Poul og hvad værre er, at Jules selv begynder at falde lidt for Paul.
Scanbox
The Kids Are All Right er en af den slags film, der kan finde ud af sætte ord på de følelser man selv går og har en gang i mellem. I en af filmens vigtigste scener forklarer Jules således, hvordan parforholdet er et maraton, der kræver hårdt arbejde at vedligeholde. Det handler om, at have samme mål ellers ender man som to individer på hver sin parallelle vej.
Scanbox
Vi kender det måske alle sammen. Følelsen af at ligge i dobbeltsengen ved siden af sin kone eller kæreste og alligevel føle sig som det ensomste menneske i verden. Nogle gange kan tosomheden være mindst lige så slem som ensomheden og det er især dét at filmen forstår at skildre så godt.
Scanbox
The Kids Are All Right er en, bag sit komiske ydre, en forholdsvis smertefuld fortælling om et parforhold på afgrundens rand og en dysfunktionel familie, hvor alle trækker i hver sin retning. Samtidig har den en smuk pointe om, at familien er noget af det mest dyrebare vi har og at man skal sætte pris på de mennesker der elsker en.
Scanbox
Selvom vi måske godt ved alt dette i forvejen, er det altid godt at blive mindet om det i ny og næ og når det til og med er så velspillet og velfortalt som her, er det en ren fornøjelse at se på. Filmen formår nemlig noget så sjældent, i en Hollywood produktion, som at virke varm og ægte. Dette er ikke mindst takket være Anette Bening, Julianne Moore og Mark Ruffalo, der alle fremstår menneskelige i deres roller og dermed gør det muligt for os, at identificerer os med dem og deres problemer.
The Kids Are All Right har premiere den 16. september landet over.
Original titel: The Kids Are All Right
Produktionsland og år: USA, 2010
Instruktør: Lisa Cholodenko
Medv: Annette Bening, Julianne Moore, Mark Ruffalo, Mia Wasikowska og Josh Hutcherson
Genre: Komedie/Drama
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital/DTS
Længde: 104 min.
Premiere dato: 16. september 2010
Biodistributør: Scanbox