Connery

The Hobbit: The Desolation of Smaug [Anmeldelse]

Kan en dværg score en lækker elver kvinde? Få svaret i The Hobbit: The Desolation of Smaug

3 ud af 6 stjerner
Så kan LOTR fans godt finde Hobbit-fødderne frem og pudse deres kopi af ”The One Ring”, for nu er det atter tid til en omgang computergenererede orker og lange, farefulde traveture på stejle bjergskråninger i Middle-Earth. Med andre ord er Hobbitten Bilbo, troldmanden Gandalf og de tretten ustyrlige dværge tilbage i biograferne. I 2D, 3D, HFR, Atmos lyd og hvad der ellers findes af moderne teknologi. Men spørgsmålet er bare; Hvor blev historien af?
ANNONCE
SF Film - The Hobbit: The Desolation of Smaug [Anmeldelse] SF Film
Bilbo (Martin Freeman), Gandalf (Ian McKellen) og dværgene Balin (Ken Stott), Dwalin (Graham McTavish), Bifur (William Kircher), Bofur (James Nesbitt), Bombur (Stephen Hunter), Fili (Dean O'Gorman), Kili (Aidan Turner), Oin (John Callen), Gloin (Peter Hambleton), Nori (Jed Brophy), Dori (Mark Hadlow), Ori (Adam Brown) ført an af dværgekonge sønnen Thorin (Richard Armitage) er endeligt nået igennem The Misty Mountains og er stadig på vej mod dværgekongeriget Erebor der, på bedste ungdomshusvis, er blevet besat af en kæmpemæssig drage ved navn Smaug (Benedict Cumberbatch), som ikke har tænkt sig at forlade sit hjem i The Lonely Mountain uden en særdeles ophedet kamp. Inden da må ”gutterne” dog slås med alt, hvad der kan krybe og gå. De får heldigvis hjælp fra elverfolket, på trods af at elverne og dværgene ikke kan udstå hinanden.
ANNONCE
SF Film - The Hobbit: The Desolation of Smaug [Anmeldelse] SF Film
Som om det ikke var nok, så er Saurons ring begyndt at påvirke den gode Bilbo Baggins og mørkets kræfter er ved at overtage hans uskyldsrene sind mere og mere. Spørgsmålet er nu om Gandalf og dværgene overhovedet kan stole på ham længere og om Bilbo vil kunne udfører sin opgave som indbrudstyv, når de når frem til Eredor? For der er jo som vi ved ikke noget værre end en Hobbit, der er besat af en guldring.
ANNONCE
SF Film - The Hobbit: The Desolation of Smaug [Anmeldelse] SF Film
The Hobbit: The Desolation of Smaug er 161 minutters action brag mellem Hobbitter, dværge, elver, orker, mennesker, formskiftere, edderkopper og en kæmpe drage. Hvor 1’eren måske var for fjollet og ”børnevenlig”, bringer 2’eren meget mere af den velkendte dystre stemning fra LOTR trilogien tilbage og det klæder universet gevaldigt. Alligevel føles filmen som om Peter Jackson og co. blot træder vande for at strække Tolkiens roman til tre over-lange film, for plottet kommer nemlig ingen vejne.
ANNONCE
SF Film - The Hobbit: The Desolation of Smaug [Anmeldelse] SF Film
Det bliver nemlig mere og mere tydeligt at Hobbitten sagtens kunne være skåret ned til én 3 timer lang film eller MAX to 2 timers film. Historien kan ganske enkelt ikke bære mere. Derfor har Jackson og hans medforfattere også selv digtet en stor del af historien her i 2’eren og opfundet nye karakterer og romantiske sideplots for, at fylde tiden ud, mens vi venter på det store opgør mellem dværgene og dragen Smaug.
ANNONCE
SF Film - The Hobbit: The Desolation of Smaug [Anmeldelse] SF Film
Ikke desto mindre vil LOTR fans sikkert være godt tilfredse med dette nye kapitel i sagaen, for som sagt er vi tilbage i mere velkendt territorium og derved minder strukturen meget om den originale trilogi. Der er dog heldigvis ingen vandrende træer med i denne film, men desværre heller ingen Gollum. Vi andre, knap så begejstrede publikummer kan kun vente på at få afslutningen med, når The Hobbit: There and Back Again kommer i biograferne den 17. december 2014.
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 70%
 
Teknisk information:
Original titel: The Hobbit: The Desolation of Smaug
Dansk titel: Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark
USA/New Zealand, 2013
Instruktør: Peter Jackson
Medv.: Martin Freeman, Richard Armitage, Ian McKellen, Benedict Cumberbatch, Luke Evans, Lee Pace, Evangeline Lilly, Orlando Bloom, Stephen Fry, Aidan Turner, Billy Connolly, Mikael Persbrandt, Cate Blanchett, Hugo Weaving, Christopher Lee, James Nesbitt, Ken Stott, Graham McTavish, William Kircher, James Nesbitt, Stephen Hunter, Dean O'Gorman, Aidan Turner, John Callen, Peter Hambleton, Jed Brophy, Mark Hadlow og Adam Brown
Genre: Eventyr/Drama/Fantasy/Action
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Atmos
Spilletid: 161 min
Dansk bio premiere: 11. december 2013
Distributør: SF Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt